Positiv tankevirksomhed

Haha. Kunne ikke lade være med at grine højt for mig selv. Kasserne her, fra boxdelux.dk, ville utvivlsomt passe perfekt herhjemme.

The true words of Disney #02

Who’s to say what is proper?
Alice, Alice in Wonderland

I can’t help you if you don’t even know who you are.
Caterpillar, Alice in Wonderland

You can’t help that. Most everyone’s mad here.
Cheshire Cat, Alice in Wonderland

Sometimes it’s better to be alone. Nobody can hurt you.
Megara, Hercules

Nothing’s impossible if you believe you can do it.
Phineas, Phineas and Ferb

We can do whatever we want to do, with teamwork.
Phineas, Phineas and Ferb

All I want is peace and quiet, and my hot chocolate.
Donald Duck

Sometimes things have to change and maybe sometimes they’re for the better.
Nani, Lilo & Stitch

Fairytales can come true. You gotta make them happen, it all depends on you.
Tiana, Princess and the Frog

There’s more to see than can ever be seen, more to do than can ever be done.
The Lion King

I’m just an ordinary girl. Sometimes I’m lazy. I get bored. I get scared. I feel ignored. I feel happy. I get silly.
Hannah Montana

There is the great lesson of Beauty and the Beast that a thing must be loved before it is lovable.
G.K. Chesterton

Er du en Buzzador?

Hvis ikke, så tryk her for at tilmelde dig og blive en Buzzador. Du får mulighed for at teste nye produkter på markedet indenfor alt fra babybleer til økologisk kaffe. Det eneste du skal gøre, er at fortælle om dem til dine venner og bekendte, samt give din feedback på produkterne. Lettere bliver det ikke – Og så koster det ikke en krone!

Jeg har selv været Buzzador i nogle år efterhånden. Jeg synes det er et genialt koncept for én som mig, der elsker at afprøve nye produkter og udvide min horisont som forbruger, men som samtidig ikke er villig til at betale en formue for noget der måske slet ikke er en succes. Jeg har som Buzzador fået glæde af at prøve nye produkter, nogle med større succes end andre, og så har venner/familie/bekendte også syntes det var sjovt at være med til, hvilket jo er dejligt når man – endnu engang – kommer anstigende og ud af det blå spørger “undskyld, men hvilken tandpasta bruger du og kunne du overveje at skifte?”

Lige i øjeblikket har jeg netop modtaget en ny pakke, denne gang med testprodukter fra Veet. Jeg brugte faktisk nogle af deres produkter for år tilbage, men stoppede af en eller anden grund. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, for jeg havde aldrig problemer med deres produkter, og husker kun vores tidligere bekendtskab med tilfredshed. Derfor ser jeg frem til at opleve hvordan de har udviklet sig og se om det måske er et venskab der skal fornyes for eftertiden.

Forårstid er konfirmationstid

April måned. Foråret er for alvor på vej, solen stråler ned over landskabet, blomsterne spirer og skyder op overalt, træerne bliver atter grønne … Ja, i hvert fald ifølge kalenderen. Efter den katastrofalt kolde, snefyldte marts vi var igennem, tager jeg april med et lille gram salt, én dag af gangen, og håber på det bedste hver eneste morgen.

Men sikkert og vist er det at når vi når frem til april i kalenderen, så begynder konfirmanderne for alvor at tage fat i landskabet. I butikken boomer salget af konfirmationskort, ungdomsbøgerne vinder ind igen og hver eneste gang er det en sand glæde at kunne pakke en god fortælling om en anden verden ind til én der forhåbentlig vil værdsætte den.

For efterhånden en god portion år siden, over ti år faktisk, var det min tur til at glæde mig til dagen. I månedsvis startede hver eneste tirsdag med forberedelser hos præsten, den hvide kjole blev købt og invitationerne sendt ud … Jeg husker stadig dagen den dag i dag, og hvert eneste år glæder jeg mig over konfirmanderne når kirkeklokkerne ringer for dem, de træder ind i deres voksnes rækker og kan fejre deres Blå Mandag.
Dengang jeg blev konfirmeret var det de helt klassiske hvide kjoler der var in. De skulle være lange, og gerne med lidt blonde og et sjal eller en cardigan. Og der var slet ikke diskussioner om skoene for piger skulle have høje hæle på den dag. Færdig bum. Men ligesom med alt andet har moden for konfirmanderne også ændret sig og da min kusine blev konfirmeret sidste år, var det vist ikke helt unormalt da et par af tøserne dukkede op i bukser og sneakers. Jeg må indrømme at det glædede mig at se min kusine som smuk, hvid konfirmand i en drøm af en kjole og pæne hæle. Jep, skyd mig bare, men jeg synes altså det hører til den dag. Ligesom til ens bryllup!

Jeg har kigget lidt på skomoden i år – Det kan dårligt undgås hvis man passerer en hvilken som helst skobutik her i landet. Og jeg tror at hvis det havde været i år jeg skulle konfirmeres, og skulle have min mormor med under armen for at vælge sko (det er en familietradition), så kunne ét af de tre par her måske godt være kommet hjem i en fin æske fra butikken.

Skoene er fra henholdsvis Esprit, Mel og Tamaris – Men lad mig høre: Blev du konfirmeret? Og hvad betød tøjet og skoene?

Årets sjoveste dag

Så kan vi endnu engang bladre kalenderen om på d. 1. april og se i øjnene at endnu engang står vi ansigt til ansigt med dagen hvor dårlige jokes falder på timebasis, onkel-vittigheder pludselig bliver hylende morsomme (åbenbart), og hvor det er ok at være direkte usmagelig og ondskabsfuld i sin humor for ”det er jo bare en aprilsnar”. Kan man høre det? Jeg hader d. 1. april og dertilhørende morsomheder. Jeg afskyer aprilsnar-vittigheder og usmagelige practical jokes. Og hver eneste år føler jeg mig lidt som den eneste, for alle andre omkring mig er altid ved at kløjes i deres egne humorindslag. Gudskelov falder dagen i dag på en helligdag, hvilket minimerer omfanget betragteligt.

Jeg forstår det bare ikke. Hvorfor er det én dag om året sjovt at bilde folk ind at tante Oda er blevet kørt over og ligger på intensiv, at den 16årige datter er blevet gravid med byens langfingrede lømmel eller at bedstefar har testamenteret hele sin arv til nynazisterne? I really don’t get it. Og jeg synes aldrig det er sjovt. Heller ikke de små ”uskyldige” som at busserne strejker, kantinen på arbejdspladsen er lukket eller at man har spildt noget på sin nyindkøbte fine trøje. Seriøst, det er jo ikke sjovt.

Én dag. Fireogtyve timer. Og så kan man vide sig nogenlunde sikker igen og trække vejret, uden frygt for at blive mål for en eller anden tosses interne jokes. Dette er min årlige nedtællingsdag og nedtællingen er trofast i gang. Hvordan har I andre det med dagen?

Inspirational quotes for life #04

Begavet – Og så på en tirsdag!

En tidlig fødselsdagsgave fra min sødeste kollega, og veninde, Linda – Fuldstændig uventet og spontant, men allerede dybt elsket. Jeg forudsiger kommende tider, hvor det er godt jeg er single, og ikke driver nogle til vanvid med en musical på repeat.

The true words of Disney #01

It’s not too bad being me.
Eeyore, Winnie the Pooh

Once in a while, someone amazing comes along. And here I am.
Tigger, Winnie the Pooh

I was so upset, I forgot to be happy.
Eeyore, Winnie the Pooh

Nothing can go wrong if everything is right, and everything is right somehow.
Pooh, Winnie the Pooh

Could be worse. Not sure how, but it could be.
Eeyore, Winnie the Pooh

Don’t worry about me. Go and enjoy yourself. I’ll stay here and be miserable.
Eeyore, Winnie the Pooh

What seems real to the mind can be as important as any material fact.
Walt Disney

Don’t look backwards for very long. Keep moving forward, opening up new doors and doing new things.
Walt Disney

There’s plenty of trouble, but you can handle it. You can’t back out. It gets you down once in a while, but it’s exciting.
Walt Disney

It’s a mistake not to give people a chance to learn to depend on themselves while they are young.
Walt Disney

All my troubles and obstacles have strengthened me.
Walt Disney

One thing it takes to accomplish something is courage.
Walt Disney

When you’re curious, you find lots of interesting things to do.
Walt Disney

Den (u)ultimative guide til notater

I mit indlæg omkring min første beståede prøve som markedsføringsøkonom, ønskede Sarah sig mine tips og tricks til at tage notater. Og puuh – Det vil jeg da gerne forsøge at hjælpe med, men sikke da et emne at skulle fortælle om. Et notat er jo en sammentrængning af det væsentligste i en bog, et foredrag eller et møde, der har til formål at opsummere det mest relevante og brugbare. Hvordan man bedst gør det, skifter fra person til person. Nogle har det godt med alenlange notater skrevet med sirlig håndskrift med perfekte prikker over i’erne. Andre har det fint med en krusedulle og en tændstik mand.

Igennem min studietid har velmenende lærere og ”kloge hoveder” flere gange forsøgt at lære mig og mine studiekammerater om dét at tage gode notater. Og fælles for alle gangene er at det netop aldrig tager højde for hvor forskellige vi er. Personligt har jeg det bedste de notater der er fyldestgørende, godt sat op og afbrudt af figurer og modeller – Men stadig har indhold og tekst. Hvis mit eneste notat består af en model, og ikke forklaringen af den, er jeg lige vidt. Og så afhænger det selvfølgelig også af faget. Jeg har forskellige notater til hvert fag, ikke kun indholdsmæssigt (naturligvis), men også selve stilen.

Jeg har det bedst med at arbejde i etaper. I hvert fald nu hvor jeg er nået et studie der handler om lidt mere end at ligge et par tal sammen. Jeg læser teksten først, streger vigtige passager og ting over med en marker og tænker så lidt over der. Dernæst læser jeg det igennem én gang til, noget hurtigere og overfladisk, hvor jeg skimmer de ting jeg har streget over, samtidig med at jeg omsætter det til notater på computeren og indlemmer relevante modeller og figurer. Når jeg så møder op til timen, er mine notater klar til at blive læst igennem og jeg kan tilføje hvis læreren kommer med noget der ikke stod i bogen, og som er godt/vigtigt at huske/kunne. På den måde har jeg også selv et overblik over hvad jeg evt. vil spørge om, fordi jeg har læst teksten grundigere, og samtidig har noteret mig hvis jeg synes der er noget der ikke giver mening/mangler i mine notater. Det er de ting jeg så spørger om, i timerne. Og ja, jeg stiller spørgsmål. Jeg er hende den pisseirriterende elev, som stiller de spørgsmål jeg vil have svar på, undrer mig og er nysgerrig. Altid. Det er sjældent at jeg sidder i en time og ikke siger noget overhovedet, om det så er spørgsmål eller svar. For det er en god måde at lære på, og det er altså dét læreren er der for; at lære fra sig. Hvis ikke jeg spørger dér, så får jeg ikke svaret og dét vil bare irritere mig bagefter.

Nogle vil mene at jeg tager for lange/for mange notater. Det er også tit at jeg, når jeg så skal bruge dem til fx eksamen, ikke bruger det hele. Men jeg fungerer bedre på den måde, husker det bedre. Og i og med at jeg har læst det før og ved hvad der står, er det stadig hurtigt at læse dem igennem, når jeg har brug for dem.

Mine notater er delt op efter kapitler og emne. Hvert kapitel i bøgerne belyser jo gerne et specifikt emne, så det gør mit notat-dokument også. På den måde kan jeg hurtigt nøjes med at åbne det ene dokument jeg skal bruge og da der er en fin søgefunktion i Word kan jeg så hurtigt søge efter præcist det jeg ønsker at læse om. Derudover laver jeg indholdsfortegnelse og overskrifter i alle dokumenterne, så det er let at overskue og få overblik over.

Har I lyst, er alle I andre hjertelig velkommen til at dele ud af jeres tricks og gode råd omkring notater, så tøv endelig ikke med at bruge kommentarfeltet.

Giver du plads?

Dette indlæg er egentlig nok mest en (k)ærlig opsang til de bilister der måtte følge med herinde. Og måske bare et lille tankevækkende indslag til jer andre.

Spørgsmålet burde være yderst let og ligetil at besvare. Der findes nemlig kun ét rigtigt svar og det er et rungende “ja”, der skal komme uden den mindste tøven. Befinder du dig i trafikken, og møder man et udrykningskøretøj under udrykningskørsel, giver man plads så de kan komme forbi. Færdig. Det kan også siges således at du har mulighed for at være der. De har ret til det. Der er stor forskel. Og i sidste ende kan din egoisme, hvis du ikke flytter dig, koste menneskeliv. Er det en paranoia-ide Falckredderne bare har opfundet, for at skræmme de andre trafikanter? Nej, det er ren fakta. Man siger fx at chancen for at overleve et hjertestop falder med ca. 10 % for hvert minut, der går uden behandling. Derfor er en hurtig indsats af afgørende betydning – Og det indebærer også at hjælpen kan ankomme så hurtigt som overhovedet muligt.

Det burde altså være ret let og ligetil at huske. Alligevel oplever jeg næsten ugentligt at det ikke overholdes. Og jeg har ikke engang selv bil længere, men befinder mig bare dagligt på store veje, med mange udrykningskøretøjer.

Om det er fordi folk taler i mobiltelefon, skifter cd, nægter at flytte deres Toyota til anden vognbane eller whatever, jeg er flintrende ligeglad. Flyt jer! Giv plads! Færdig! Der er altså ikke noget der hedder at du kun skal give plads, hvis du lige har lyst eller finder det belejligt; det gør du bare. Udrykningskøretøjerne kører ikke med blink og sirene for sjov skyld, men fordi der faktisk er meget på spil et sted ude i virkeligheden, udenfor andre trafikanters bilruder.