Harlan Coben: Hold tæt

Original titel: Hold Tight
Forfatter: Harlan Coben
Serie: -
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Genre: Crime, thriller, adult, mystery
★★★★★ | Goodreads | Køb bogen på engelsk via Bookdepository | Køb bogen på engelsk til Kindle via Amazon

En sadistisk morder er på spil i den lille søvnige forstadsby Glen Rock, men det er lige før, morderen forekommer mindre skræmmende end de mere menneskelige problemer, som sender almindelig folks liv ud i totalt kaos.
Tia og Mike havde aldrig forestillet sig, at de ville udspionere deres søn, men deres 16-årige søn Adam har efter sin vens selvmord været meget fraværende og trukket sig fra dem. Tia og Mike bliver rystet i deres grundvold, da de en dag ved hjælp af et avanceret Spy-ware program installeret på sønnens computer læser følgende besked til sønnen fra en anonym afsender: “Hvis vi holder lav profil og tier, sker der ikke noget”.

Hold tæt er, med sine 404 sider, en lidt tyk krabat, men ikke desto mindre var det en bog jeg bare måtte læse færdig, da jeg først var begyndt på den, for det er én af den slags historier, der fanger læseren fra side ét og som man må læse helt til ende, for at få alle mysterierne opklaret. Enkelte dele af handlingen giver næsten sig selv i denne bog, og er lidt for åbenlyse, men alligevel sad jeg tilbage, efter at have lukket bogen, og tænkte “Hvad skete der lige dér?”. Bedst som man tror man har regnet det hele ud, må man se sig slået af én eller anden lille detalje, der betød mere end først antaget.

Noget af det jeg holder mest af ved Coben, er at han hælder mere til spændingsgenren fremfor de klassiske krimier og dét er en ting jeg sætter stor pris på, så hvis du er til spænding, nervepirrende hemmeligheder og skjulte aftaler, så er dette helt klar en bog der kan anbefales. En anden fordel ved Harlan Coben må være at han formår at gøre krimien til noget let humoristisk, med sin egen tørre og ironiske humor. Man kan simpelthen ikke lade være med at smile hist og her, men stadig er humoren puttet ind på steder hvor den virker rigtig og ikke bare er med for at “løfte stemningen”. Noget der godt kan være svært i krimigenren, især når man, som Harlan Coben, leger med genren og laver sine helt egne regler, hvor historien ikke kun er den klassiske gartneren gjorde det-historie, men også et indvinklet plut spundet sammen omkring meget mere end blot et mord.

Du skal kaste dig over Hold tæt hvis du er til spænding, nytænkning og en anderledes krimi. Hvis du elsker det psykologiske spil i mordgåderne og elsker at sidde og fifle med dine egne teorier udfra de handlinger du får læst dig frem til. I så fald, vil du elsker denne bog.

Harlan Coben: Løftet

Original titel: Promise Me
Forfatter: Harlan Coben
Serie: Myron Bolitar #8
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Genre: Crime, thriller, adult, mystery
★★★★ | Goodreads | Køb bogen på engelsk via Bookdepository | Køb bogen på engelsk til Kindle via Amazon

Skoleåret er ved at være slut, og en endeløs række af fester står for døren for de unge collegestuderende. Det er en foruroligende tid med bl.a. spritkørsel, og Myron er fast besluttet på at hjælpe sine venners børn, så de ikke behøver at ty til den løsning. Han får derfor to unge piger fra nabolaget til at love ham, at hvis de en aften er kommet i knibe og ikke tør ringe til deres forældre, så skal de bare ringe til ham.
Nogle måneder senere kommer der et opkald til Myron kl. 2 om natten fra en af pigerne, og som lovet henter han hende inde på Manhattan for at bringe hende hjem til en ven i New Jersey. Men næste dag viser det sig, at pigen er forsvundet – hun nåede aldrig sikker indenfor hos sin ven – og Myron er den sidste, der har set hende…

Plottet og hele handlingen i Løftet er supergodt og er én af den slags bøger der bare talte til mig med det samme. Alligevel må jeg sige at det havde ikke skadet noget eller nogle, at skære små hundrede sider af handlingen. Bogen er på 430 sider, så det er ikke fordi det er et halvt leksikon – Men der går bare lidt for meget politiet-efter-røverne i den undervejs, hvor halvdelen af jagten kunne være kortet af, uden at man havde savnet det. Jeg kan godt lide en vis jagt og spænding i en normal krimi, men her virker det bare lidt som om at forfatteren har fået betaling pr. side fremfor pr. bog, så der lige skulle proppes noget ekstra ind undervejs. Det er synd for, som forfatter er Coben blevet mere og mere fantastisk med årene, men denne her er altså ikke hans bedste.

Trods den lidt lange handling, er bogen dog stadig velskrevet med små humoristiske glimt i ny og næ. Man føler sig hurtigt hjemme igen sammen med Myron i New York, så er man til lange bøger, hvor man må vente på slutningen og løsningen på gåden, så er det en bog der er god at kaste sig ud i. Sproget er fangende og der er ingen tvivl om at Harlan Coben skriver godt og er god til at holde spændingen for sine læsere. Denne bog blev bare et par sider for lang, i forhold til sit egentlige indhold.

Beastly

”Beastly” er en moderne fortolkning af det klassiske eventyr om Skønheden og Udyret.

Kyle Kingson (Alex Pettyfer) er søn af en rigmand og lige så selvcentreret, som han er flot. Hans dage går med at lave sjov, feste og gøre grin med mindrebemidlede mennesker, især dem på den designskole, hvor Kyle har sin gang.
En dag rammer hans ondsindede jokes goth pigen Kendra (Mary-Kate Olsen) og hun bruger mørk magi på at forvandle ham til et udyr. Hun giver ham ét år til at finde en pige, der kan elske ham trods hans ydre … Men findes der virkelig en pige, der kan se igennem det ydre og Kyles facader, og bare elske ham, for den han er?

Ja ja. Jeg er 26 år, men jeg havde altså ventet længe på denne film. Og da den så bliver udskudt gang på gang, for til sidst helt at blive aflyst i de danske biografer, må man jo tage skeen i egen hånd. Så jeg allierede mig med en hjemmeside og vupti – Underholdning til Eeyore, lige dér. Om jeg skal have den på DVD? Oh yeah! :D

Jeg havde egentlig ikke de store forventninger til Beastly. Måske mest af alt bare en lettilgængelig, humoristisk og sød fortolkning af klassikeren, som vi alle kender fra Disney. Og med dét i baghovedet at Alex Pettyfer stod for den ene del af hovedrolleparret, justerede jeg mine forventninger derefter. Men blev positivt overrasket.

Instruktør Daniel Barnz har ikke uanede mængder af erfaring med i sin kuffert, men jeg synes egentlig at han gør et flot og vellykket forsøg på at lave en sød ungdomsfilm over et klassisk eventyr, omskrevet af Alex Flinn. Jeg mener, det er jo ikke fordi historien kan overraske særlig mange; den er set før. Og man skal ikke forvente en ren Woody Allen film med kæmpe moraler og store filosofiske tiltag … Men vil man have en sød, kvik og hyggelig ungdomsfilm, så er den hjemme med Beastly her.

Alex Pettyfer bærer den mandlige del af hovedrollen, og må siges at være dén der overraskede mig mest i filmen. Efter at have set ham i I Am Number Four har mit forhold til ham været noget afslappet. Jeg synes mildest talt ikke at han klarede sin rolle som John Smith særlig godt, og var dybt skuffet, da jeg forlod biografsalen dengang. Men i Beastly har han enten oppet sig gevaldigt eller fået lidt undervisning siden hen. I hvert fald klarer han rollen som den storsnudede og egoistiske rigmandssøn ret flot. Indrømmet, jeg bliver aldrig dybt betaget af Alex Pettyfer og jeg tror ærlig talt heller aldrig at han vil kunne stå med en Oscar-statuette i hånden. Men han gør det fint og kan godt have nogle fine år i branchen, indenfor ungdomsgenren. Han minder mig lidt om fx Liam Hemsworth (The Last Song) eller Jason Earles (Hannah Montana), sådan karrieremæssigt set.

Vanessa Hudgens har man set noget mere til gennem årene, ikke mindst fra High School Musical-filmene. Og hun gør det såmænd også fint i denne her omgang. Måske mest af alt fordi hendes rolle som Lindy ikke er så forskellig igen, fra hendes rolle som Gabriella. Hun skal stadig spille sød, uskyldig, lidt naiv og … Well, sød! Det gør hun også flot og troværdigt, vil jeg mene, og hun fremstår netop som den klassiske Belle. Lidt drømmende, romantisk og håber på at opleve mere end bare lige dét der er omkring hende lige nu. Til gengæld tror jeg ikke at Hudgens ville kunne klare en mere hård og krævende rolle, som indeholdt enten mere modenhed eller mere action. Men det er jo sådan set også lige meget, hvis bare man klarer ungdomsfilmene fint og vil dét.

Mary-Kate Olsen var nok den af de tre unge, som jeg glædede mig mest til at opleve. Det er mange år siden jeg sidst har set hende i noget seriøst, andet end på en form for rød løber til diverse begivenheder. Og lad mig da sige det sådan; hun er vokset med årene. Ikke kun i højde, men bestemt også i talent og karisma. Endnu engang vil jeg vove at påstå at hun nok heller ikke kommer til at stå med en Oscar, men hun har en utrolig flot karisma og personlighed, der virkelig brænder igennem – Også i rollen som den noget særprægede, goth-inspirerede pige Kendra. Jeg havde faktisk gerne set at hun havde fået en lidt større rolle, der havde fyldt lidt mere, for den har jo alligevel en ret stor betydning for eventyret.

Så alt i alt kan den samlede anmeldelse vist ikke komme bag på mange. Du skal se filmen, hvis du enten har et lille cruch på én af skuespillerne. Eller hvis du gerne vil have en sød og underholdende film for en aften. Åh – Og nå ja, det glemte jeg. Neil Patrick Harris (How I met your mother) har en flot birolle som den blinde fyr Will, der forsøger at lære Kyle ét og andet om livet og prioriteringer. Og dén er virkelig værd at se, når man nu bare kender ham som scorekarlen Barney. :blink:

Billedecredit går til de retsmæssige ejere

Harlan Coben: I skoven

Original titel: The Woods
Forfatter: Harlan Coben
Serie: -
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Genre: Crime, thriller, adult, mystery
★★★★★ | Goodreads | Køb bogen på engelsk via Bookdepository | Køb bogen på engelsk til Kindle via Amazon

For tyve år siden gik fire teenagere på sommerlejr ind i en skov om natten. To blev fundet myrdet og to blev aldrig fundet. Fire familier fik deres tilværelse ændret for altid og nu, tyve år efter, ser det ud til, at deres liv skal vendes på hovedet igen.
Paul Copeland er blevet voksen, er blevet offentlig anklager og har lært at leve med savnet af sin søster. Da et mordoffer bliver fundet og mange spor peger mod Copeland, bliver der åbnet op for mørke familiehemmeligheder. Er mordofferet en af de fire børn fra sommerlejren, som aldrig blev fundet? Er hans søster i live? Copeland bliver nødt til at grave tilbage i tiden og beslutte hvilke hemmelugheder der skal frem i lyset og hvilke der har bedst af at forblive glemte.

Harlan Coben er én af de forfattere, der er rimelig nem at genkende via skrivestilen og I skoven er ingen undtagelse fra de forrige bøger af samme forfatter. Stilen og formuleringerne er meget velkendte og man falder hurtigt ind i en god rytmne med sin hovedperson og hans oplevelser, samt de nye problemer der opstår i denne bog. Dog har I skoven flere sarkastiske replikker og mere tør galgenhumor end forfatterens tidligere bøger, så hvis man er til den slags, kan man sagtens få lidt sjov ud af at lede efter dem, i denne bog.

Noget af det jeg satte mest pris på, da jeg læste bogen, var at den ikke var nær så forudsigelig som enkelte af sine søskende, der er udkommet tidligere. Her er virkelig tale om en forfatter der har udviklet sig og er blevet bedre med tiden. Jeg sad flere gange undervejs og tænkte at nu havde jeg regnet plottet ud, men hver gang kom der noget i vejen for ideen og jeg måtte kasserere min løsning, for at læse videre og finde den rigtige af slagsen. Den er dog heller ikke så gennemtænkt at man ikke godt kan finde ledetrådene, hvis man kigger, så hvis man aldrig har læst noget af Coben før, eller måske slet ikke er begyndt at læse krimier, så ville denne bog, efter min mening, sagtens kunne være én af dem man startede med. Den er enkel at komme igennem rent sprogligt, men der spares alligevel ikke på detaljer og personkarakteristikker.

Hvor heldig man kan lige være?

Jeg mener, det ér altså bare ikke hver dag man kan åbne sin indbakke på mailen og så bare se sådan et vidunder. Sådan et mirakel. Sådan en gave. Jeg kan nemlig nu sidde og føle mig så heldig og taknemmelig, for disse fantastiske præmier, der lige om lidt tikker ind på min adresse eller min bankkonto. Ja, hvis jeg selvfølgelig bare lige sender mine kontooplysninger, mit password og min højre nyre, det er klart. Men hvorfor skulle jeg dog ikke gøre dét?!

Alene siden i går har jeg fået et gratis digitalkamera for kun 1 krone (”gratis” er åbenbart et vidt begreb), jeg har vundet en ferie med familien til Gran Canaria, en lottokupon med sikker milliongevinst (den har jeg faktisk vundet 2 gange – så jeg bliver dobbelt millionær på onsdag, wohoo!) og en ny IPhone. Pokkers at jeg så lige har købt én selv. Spildte penge.

Og så taler vi slet ikke om at jeg også er med i udtrækningen til at vinde en hjemmebiograf, et hotelophold og et gavekort til Netto. Samt jeg kan tabe mig helt gratis og enkelt, via et fint firma, der tilbyder gratis kosttilskud til lige præcis mig. Og så kan jeg sørme også få tilsendt et års forbrug af Viagra ganske gratis – Og få gjort min penis længere, hvis jeg lige tager en tur til Polen. Også ganske gratis. Wohoo!

Ironi kan muligvis være anvendt i dette indlæg. Men kun muligvis.