One done … More to come

Ja, min fri torsdag endte noget anderledes end ventet. Som twitter-folket nok opdagede, havde jeg en rigtig skoddag i går, indebærende en også aflyst aftale i dag. Så i stedet for dét jeg egentlig havde afsat kalenderen til, har jeg fået ryddet op, taget opvasken og ordnet vasketøj. Weee – Eller noget. Er det bare mig, eller er det ligesom om at den dér opvask bare aldrig bliver særlig spændende?

Men jeg har til gengæld også været forbi servicekontoret nede på kommunen. Og i dag er der så blevet bestilt et pas til mig! Det tog fandeme tre kvarter dernede (inkl. alenlang kø) og jeg blev sgu 625 kroner fattigere – Men om højst et par uger skulle jeg til gengæld også være indehaver af mit første voksen-pas. Så er der én ting mindre jeg skal huske til oktober – Det ville dælme være surt pludselig at have glemt det og så stå og være i panik over passet!

Ja, det er jo ikke fordi jeg ikke stadig har en huskeliste til ferien … Jeg mangler stadig nogle ting på den, men jeg er ved at løbe tør for ting jeg kan ordne lige nu. Føles helt mærkeligt. Jeg kan godt lide at have lidt små ting jeg kan fixe løbende, for så er der en grund til at være begejstret hele tiden.

De næste to dage står på arbejde, søndagen er lig med brunch med bedsteveninden og så er denne her uge også gået, helt af sig selv. Synes at denne her uge gik pænt meget hurtigere end den forrige. Men hey, der var også en arbejdsdag mindre. Og det samme gælder i næste uge. Der er det endda min lange tirsdag, der er fri.

Okay, det blev ikke det mest spændende indlæg det her … Fortæl mig et eller andet. Kom med jeres største begivenhed i denne uge. Der må da være nogen der har brugt deres uge mere interessant end mig.

Jay Asher og Carolyn Mackler: I går var i dag i morgen

Året er 1996. Emma på 16 år har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven Josh har vundet en CD-ROM med 100 timers online-adgang. De tænder computeren og logger på – og er pludselig på Facebook, femten år fremme i tiden! I 2011.
Pludselig er de konfronteret med deres fremtid. Emma kan se, at hun ikke er lykkelig som voksen og beslutter, at det skal der laves om på. Josh derimod vil ikke ændre noget som helst. Han kan nemlig se frem til at blive gift med den hotteste pige på skolen. Men kan man ændre fremtiden? Og bliver man mere lykkelig af at kende den?

Jay Asher kendes allerede af tusinder af teenagere i Danmark, for sin debutroman Døde piger lyver ikke, der tog den danske ungdomslitteratur med storm for et par år siden. Og jeg ved at jeg bestemt ikke er den eneste der har hungret og ventet i længsel efter nyt fra forfatterens hånd. Denne gang har han dog slået sig sammen med Carolyn Mackler for at skrive en mere science fiction inspireret bog, der dog stadig tager et par gode temaer op. Og fungerer det så? Ikke helt perfekt. Jeg håber at Jay Asher, til sin næste bog, bestemmer sig for at skrive alene og vende tilbage til den indlevelse og dybde der var i hans debut.

Emma og Josh er vokset op sammen, på samme vej og i samme vennekreds. De har været bedstevenner altid og laver alt sammen. Eller det gjorde de, indtil puberteten satte ind, Josh forelskede sig i Emma og Emma ikke var interesseret. Nu befinder de sig i et følelseslimbo, hvor intet er som det plejer at være, og ingen af dem tager skridtet til at ændre det. Men så får Emma en computer. Og de opdager noget der hedder Facebook og kan se deres liv, femten år fremme i tiden. Men bliver de lykkeligere af at kende deres voksne liv?

Jeg var forelsket i emnet, allerede da bogens handling blev offentliggjort, længe før udgivelsen. Men desværre holder bogen ikke helt så godt i virkeligheden, som den gjorde i teorien. Temaet er interessant og giver en god debat med ens indre ønsker og tanker om sit eget liv. Og emnet bider sig da også fast, så man ikke kan lade være med at tænke på det efterfølgende. Men selve bogen var desværre ikke helt så fængende. Jeg havde håbet på et sprog der greb mig om hjertet og gjorde det umuligt for mig at lave andet, indtil jeg havde færdiggjort historien. Sådan blev det bare ikke. Tværtimod var jeg forbløffende længe om at komme igennem bogen, længden og niveauet taget i betragtning. Og det var ikke fordi historien ikke var god, sproget fangede mig bare ikke. Og så mindede slutningen altså lidt for meget om en Hollywood teenmovie, må jeg indrømme. Jeg havde gerne set en lidt anden slutning, med mere morale og dybde i.

Bogen er en fin teenagehistorie og jeg tror at dem der læser dem, blot med tanke om at få en god og pudsig historie, vil synes godt om den. Men den ramte slet ikke plet med mine skyhøje forventninger, så har man allerede læst Døde piger lyver ikke bør man sænke sine forventninger en anelse, inden man starter læsningen.

Cremelinser & Kokostoppe

Jeg er lige ved at rydde lidt op i gamle indlæg, billeder m.m. som endnu ikke har været vist … Så her får I lige et levn fra min fødselsdag – Sådan bedre sent end aldrig.

Ingredienser: 250 g. mel, 175 g. smør, 50 g.. flormelis, 2 æggeblommer, 1 brev kagecreme, ½ l. mælk.

Fremgangsmåde: Smuldr smørret i melet og tilsæt flormelis. Saml dejen med æggeblommerne. Stil dejen koldt i 1 time.
Rul 2/3 af dejen ud til en passende tykkelse og stik dejen ud med en et glas eller en lille skål. Beklæd dine linseforme med et stykke dej.
Bland 1 brev kagecreme med ½ liter mælk og følg anvisningen på pakken. Du kan evt. også lave din egen creme fra bunden. Kom ca. 1 spsk. dej i hver linseform.
Rul resten af dejen ud og stik passende stykker ud som “låg” til linsen. Læg forsigtig låget hen over cremen og klem kanterne sammen.

Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter i midten af ovnen.

Ingredienser: 75 g. smør, 200 g. kokosmel, 150 g. sukker, 2 æg

Fremgangsmåde: Smelt smørret og rør resten af ingredienserne i. Form eller sprøjt dejen til toppe af en passende størrelse.
Bages til de er lysebrune i midten af ovnen ved 180 grader. Det tager ca. 10-15 minutter.

Skal kokostoppene være ekstra lækre, kan du tilføje lidt revet appelsin eller citron i dejen. Eller dyppe dem i smeltet chokolade efter afkøling.

P. C. Cast og Kristin Cast: Vækket

Zoey er vendt tilbage fra Den Anden Verden. Neferet er blevet frikendt af Vampyrernes Højeste Råd, og er tilbage i Nattens Hus i Tulsa som ypperstepræstinde. Hun vil bruge sin magt over den udødelige Kalona til at få ram på Zoey …

Mary Ann og skyggeravnen Refaim gør alt for at holde deres kærlighed hemmelig, men Refaim må vælge om han vil forråde Kalona eller Mary Ann …

Det er ikke nogen hemmelighed at min glæde over denne serie kom ret sent. Det var først efter flere bind at jeg rigtigt begyndte at holde af visse af personerne og så frem til de næste eventyr. Efter Forbrændt var jeg dog tilbage til en vis form for skuffelse, for trods en god bog med spænding og eventyr, var slutningen for letkøbt efter min mening. Derfor var jeg også noget spændt på denne omgang. Ville den ryge helt tilbage til start eller ville den komme tilbage på rette spor?

Tilbage i vores verden kæmper Zoey og hendes venner stadig mod mørket og den onde Neferet, der arbejder på at gøre Tulsa og hele verden til Helvedes forgård, hendes eget personlige kongedømme. Eller dronningedømme, om man vil. Og som om dét ikke er nok står Kalona stadig ved hendes side, sammen med sine skyggeravne. Måske lige bortset fra Refaim, hvis kærlighed til Mary Ann stiller sig i vejen for hans troskab mod sin fader. Men kærlighed og ondskab er ikke det eneste der skal tages stilling til i dette ottende bind, for flere af vennerne bærer på deres egne hemmeligheder og problemer.

Sproget er som det plejer og i ny og næ irriterer forfatternes formuleringer og klicheer mig stadig. Jeg ville gerne have set langt mere opfindsomhed og personlighed i sproget, men man vænner sig til det. Til gengæld er bøgerne super lette at komme igennem, så alle kan være med på et par timer med en fin bog.
Dog har de to forfattere i dén grad arbejdet med deres personer og dét glæder mig, her efterhånden som serien skrider fremad. I starten manglede jeg noget personlighed og indlevelse i de forskellige figurer, men dét er man i den grad kommet efter og jeg er kommet til at holde utrolig meget af flere af både de almindelige vampyrer og de røde yndlinge. Og det er dét serien så småt er ved at vinde på, for mit vedkommende. Jeg vil til hver en tid hellere læse fx Vampyrkongen igen, men skal jeg fremhæve Nattens Hus‘ stærkeste side, så er det personerne og deres forskelligheder. I denne serie er der for én gangs skyld plads til alle, lige fra den snobbede isdronning, den homoseksuelle teenager til den bondske farmergirl. Og dét er rart at se. Selv i ottende bind.

Et godt køb (synes jeg selv)

Jeg har i lidt tid gået og tænkt over hvad jeg skulle stille op, mens jeg var af sted på den dér USA-tur. Ja, altså ikke fordi jeg er ved at få kolde fødder. Tværtimod, jeg glæder mig mere og mere for hver dag der går.
Men selvom jeg har computeren med og selvom jeg satser på at blogge et par gange derovre fra, så overvejede jeg lidt at gøre op med den gamle tradition fra folkeskolens lejrskoler og det dér “dagbogstrip” alle dansklærere havde i 90erne. I ved, dér hvor man skulle samle blade og klister ind i en Kinabog – Remember?

Jeg går ikke helt så nørdet til værks (synes jeg selv ) men forleden dag investerede jeg så i en stor Moleskine notesbog uden linjer. Samt et lille penalhus til mine farvede kuglepenne. Ideen er så lidt at jeg vil bruge den til “lidt af det hele”, lige fra huskeliste om hvad jeg skulle huske inden rejsen, en pakkeliste, dagbog og små sjove tegninger etc. Så det bliver sådan en All-in-One rejsebog.

Jeg er ikke sikker på om jeg ender med at kunne udfylde den hele … Nu må vi se. Jeg havde tænkt mig også bare at bruge den til skøre indfald, små noter og lign. som måske lige falder mig ind undervejs fra nu af og til november. Og så sætte lidt billeder og diverse ind også.

Skriver I dagbog når I rejser? Og samler billeder, servietter og klistermærker fra diverse forlystelsespakker? Eller tænker I “jeg husker det fint uden” og gør ikke noget som helst?

Rejseinspiration

Et af mine store ønsker er jo, som den opmærksomme læser måske allerede har fundet ud af, at jeg godt kunne tænke mig at rejse noget mere. Jeg har aldrig rejst særlig meget, men det er virkelig noget jeg godt kunne tænke mig at komme til, bare lidt mere. Måske en gang om året bare og ikke nødvendigvis jorden rundt, men også bare kortere, mindre rejser, rundt i Europa.

I forbindelse med min tur til USA brugte jeg utrolig lang tid på at søge hoteller, ikke mindst fordi jeg også ledte efter almindelige brugeres bedømmelser af stederne, og ikke bare hotellernes egne, rosende ord. Det er trods alt ikke altid at hotellerne er lige … ahem … objektive.
Derfor glædedes jeg også ret meget, da jeg fik informationen om et dansk pendant til hotels.com. Nemlig siden Zoover.dk. Jeg ved ikke med jer andre rejseentusiaster derude, men den var i hvert fald ny for mig. Du kan søge på både rejsedestinationer og overnatningssteder og så kan du ellers frit læse andres bedømmelser af diverse steder, eller selv anmelde steder du har været. Du kan også uploade billeder og videoer og dét synes jeg er ret smart. Så kritiserer du badeværelset på dit hotelværelse, kan du faktisk dokumentere det.

Noget af dét der dog faldt mig allermest smart, udover den grundige søgemaskine og vejroplysningerne, var især muligheden for at se seværdigheder og attraktioner på ens ønskede rejsedestination. Dét synes jeg dælme er smart, for vil du fx holde ferie i København får du en fin oversigt over Seværdigheder i København. Dét er sgu da smart. I hvert fald for sådan én som mig, som jo netop ikke er så berejst og meget gerne vil have inspiration til hvad der er at se og opleve, dér hvor jeg skal hen.

Lee Child: En dyr affære

En kvinde findes myrdet i en lille amerikansk flække. Alt peger på en soldat fra den nærliggende militærbase, men soldaten har magtfulde venner i Washington …
Jack Reacher får til opgave at følge politiets arbejde undercover. En opgave, der bliver umådeligt meget mere interessant, da han opdager, at den lokale sherif er en smuk kvinde med en fortid i marinen. Efterforskningen står imidlertid bomstille, og Reacher stilles i et hårdt dilemma: Skal han hjælpe sheriffen, eller skal han beskytte militæret og sin egen karriere?

Jeg har normalt et ret godt forhold til Mr. Child, for selvom hans plotopbygning er noget anderledes end mange andre forfatteres og hans tempo ligeså, så har han flere træk jeg holder utrolig meget af. Blandt andet end utrolig evne til at sætte sig ind bag sin hovedperson og vække ham til live allerede fra side ét. Jeg holder utrolig meget af hans måde at opbygge spændingen og dramaet på og hans evne til at trække mystikken igennem hele sin bog.

Alt dette formår han også stadig i En dyr affære som faktisk er en forløber til alle de øvrige bøger. I denne bog tages læseren med tilbage i tiden, til dengang Jack Reacher ikke var vores Jack Reacher, men militærets mand. En dyr affære er historien om hvordan Reachers liv fra den ene dag til den anden blev vendt på hovedet. Det giver et fantastisk indblik i hvad det var der gjorde at vi fik lov til at stifte bekendtskab med den selvstændige og utraditionelle Reacher i første omgang. Og det er rart. Og godt. Som fast læser i hvert fald. For nye læsere, vil det måske kunne virke som om Lee Child er løbet tør for ideer til “rigtige” eventyr og derfor laver en lille rejse i tiden, hvor dramaerne ikke behøver spindes nær så utraditionelt sammen.

Lee Child har altid været én af de forfattere der har været meget rolig i sin plotopbygning. Der findes ikke hårdkogt action og biljagter med skydevåben på hver eneste side i bogen, men i steder sker der et par ting der sætter et større drama i gang og så løber spændingen derfra og hele bogen igennem. Det gør den også her, men det føles lidt som om at dramaet har fået endnu et nøk nedad i tempoet og alting skrider utrolig langsomt fremad.

Hvis man har læst alle de øvrige Reacher-bøger, så bør man også unde sig selv at læse denne her, for den giver et nyt indblik i vores velkendte helt og en god baggrundshistorie. Men man skal væbne sig med tålmodighed denne gang, for selvom sproget stadig er spændende og fantastisk godt formuleret, så går det noget trægt i store dele af bogen, rent handlingsmæssigt. Nye læsere bør nok i stedet starte med én af de øvrige bøger i serien.

“Mit” hotel: Hilton Garden Inn i Chicago

Jeg får stadig rigtig mange mails og kommentarer om min USA-tur – Hvilket virkelig varmer, gang på gang, for jeg glæder mig stadig helt ekstremt og at alle jer derude er så glade på mine vegne og gerne vil vide mere, er en rigtig dejlig følelse. Det sætter jeg stor pris på.

Jeg fortalte jo lidt om hotellet her, da jeg reserverede et værelse, men jeg har fået en del yderligere spørgsmål siden. Så nu kommer der endnu et indlæg.

Jeg skal bo på Hilton Garden Inn Chicago/O’Hare Airport, hvilket ligger som noget af det nærmeste på lufthavnen, bydelen Des Plaines. Da selve Supernatural conventionen afholdes i samme område, vægtede jeg højest at jeg ikke ville have så lang afstand dértil, men til gengæld så også boede noget udenfor centrum. Men det kan jeg sagtens leve med. Der ligger en station næsten ved siden af hotellet også, efter sigende, og jeg regner ikke med at tage ind til centrum hver aften alligevel. Det bliver nok mest den første dag og så måske en gang mere i løbet af weekenden. Men ellers går min tid, dér ude i “forstæderne”.

Restauranten på Hilton Garden Inn Chicago/O’Hare Airport serverer alle tre hovedmåltider og jeg regner med at købe min morgenmad dér. Deres priser ser rimelig ok ud og min tanke er at hvis jeg spiser en solid morgenmad dér, kan jeg nøjes med en let frokost i løbet af dagen og så ellers vente helt til aften med at spise “ordentligt” igen. Alle værelser på hotellet har nemlig aircondition, kaffe-/temaskine, pengeskab, køleskab og mikroovn, så jeg satser på at finde et supermarked den første dag og så købe lidt frugt, vand og brød at have liggende på værelset, som jeg kan have med i løbet af dagene. Så jeg ikke skal ud og finde frokost midt i det hele.

Min oprindelige plan var at tage derop tidligt fredag morgen, men da jeg bestilte hotellet blev det til at jeg tager til Chicago torsdag i stedet for. Håbet er at finde et fly der passer godt med indtjekning kl. 15 og så har har jeg en hel eftermiddag og aften til at besøge downtown og se Chicago’s centrum. Og fredag-søndag går det jo så løs med Supernatural convention fra morgen til aften, inden jeg tager “hjem” til Florida mandag formiddag.

Med til hotellet hører også et område med indendørs pool, en børnepool, et spabad og et fitnesscenter. Derudover er der flere mødelokaler og gratis trådløs internetadgang på hele hotellet. Bus til og fra lufthavnen er gratis og med i prisen. Badeværelserne på værelserne har kombination af bruser/badekar og hårtørrer. På alle værelser findes skrivebord og gratis aviser, samt TV.
For fire overnatninger (uden morgenmad) har jeg givet 2450 kroner for hotellet. Det er selvfølgelig også en slags penge, men jeg synes faktisk det er en ganske ok pris, kvaliteten taget i betragtning. Det ser pænt og rent ud, har en god omtale og et godt ry, og så er det tæt på hvor jeg skal befinde mig. Det var de ting jeg vægtede højest og hvis det ligner de øvrige Hilton-hoteller jeg har boet på et par gange, så ved jeg at jeg vil være overordentligt tilfreds med mit ophold.

Jeg har min computer med derover og tager den også med til Chicago. Den bliver (selvfølgelig) på hotellet i løbet af dagen, men jeg håber at kunne få tid/kræfter til at blogge lidt en gang eller to om morgenen/aftenen. Desuden har Telenor vist mig hvordan jeg kan ændre opsætningen på min telefon, så den kun bruger wi-fi og jeg dermed kan gå på nettet uden at betale for det selv. Det kræver bare at der er et tilgængeligt internet den kan logge på, men dét burde der være på begge hoteller. Så måske jeg kan finde ud af at twitte lidt, mens jeg er på conventionen. Jeg mener, kunne det ikke være lidt sejt med live billeder af Jensen og Jared?!

En helt almindelig tirsdag aften …

Ah måske ikke.

Min dag i dag har været noget bop-bop, sådan uden specifik grund. Min tålmodighed har også ligget på et meget lille sted hele dagen, og i aften er der jo semifinale i det Europæiske Melodi Grand Prix, så synes det måtte være grund til nok at springe over hvor hegnet var lavest.

Derfor står aftensmaden herhjemme på dette i dag:

Og så er der indkøbt en enkelt sodavand og en lille plade chokolade til senere. Hvad skal I lave denne tirsdag aften? Hvis I også skal sidde foran skærmen, er I velkomne til at joine mig på Twitter, hvor jeg hænger ud imens.

Groupon.dk

Jeg har en indrømmelse. Er der noget jeg er blevet særligt glad for, indenfor det sidste års tid, så er det de dér rabatsider med tilbud på alt fra varme sutsko til professionel thaimassage. Jeg synes simpelthen at det er en genial måde at afprøve nye ting på, uden at man behøver give en formue for det, og man ærgrer sig ligesom ikke helt så meget, hvis det viser sig at være dårligt, når man kun har givet fx halv pris for det.

Der var dog alligevel én af siderne der var gået min næse forbi, men det blev der rettet op på, da jeg fik mulighed for at reklamere lidt for den. Siden hedder Groupon.dk og uagtet at jeg får penge for dette indlæg, så er den lynhurtigt blevet min klare favorit af dem alle sammen. Jeg synes den er langt nemmere at navigere rundt på, end et par af dens “søskende”, men ikke mindst synes jeg at der her virkelig er tale om nogle fede rabatter der er værd at overveje – Og på ting som faktisk er relevante. Jeg mener, der er måske ikke helt så stor en målgruppe til en massør i Hørsholm, som der er til en rabatkupon på seks gange frokost.

Så hvis du, ligesom mig, er en hund efter den slags tilbud, så synes jeg virkelig at du burde smutte ind og tilmelde dig hjemmesidens nyhedsbrev – Så ryger diverse rabatter nemlig direkte i din mailbakke.