Dorothy Koomson: Skumfiduser til morgenmad

Kendra flygter fra et skæbnesvangert kærlighedsforhold og lejer sig ind hos alenefaren Kyle. Hun håber på et let og ukompliceret liv, men tvillingerne, Summer og Jaxon, adopterer hurtigt Kendra som deres nye surrogatmor. Ikke mindst fordi hun indfører et særligt morgenmadsritual for dem.

Selv om Kendra skjuler en smertefuld hemmelighed, som får hende til at holde alle – og især børn – en armslængde fra livet, bliver hun en del af den lille familie. Men da hun løber ind i den mand, der kender hendes hemmelighed, falder alt fra hinanden. Den eneste måde, hun kan bringe orden i tingene, er ved at se sin fortid i øjnene.

Kendra vender hjem til England efter et skæbnesvangert kærlighedsforhold på den anden side af jorden, i Australien. Uden særlig mange personlige ejendele, eller penge på lommen, lejer hun sig ind hos alenefaren Kyle og forsøger at få sit liv til at hænge sammen igen. For Kendra har noget med i bagagen som hun vil gøre alt for at ingen finder ud af. Og for at glemme.

Skumfiduser til morgenmad er ingen undtagelse af de fantastiske romaner, som stammer fra Dorothy Koomsons hånd. Forfatteren skriver så blændende, varmt og medfølende at man simpelthen er ude af stand til at lægge bogen fra sig. Ikke mindst fordi man også higer efter at finde ud af hvad det er Kendra har med sig fra Australien, som hun ikke vil være med. Og hvad det er der gør, at bogen starter med at man oplever en mandsperson der truer en kvinde.

Dorothy Koomson veksler flot mellem at dele kærlige øretæver ud til nogle af sine personer, for dernæst at stryge dem over håret og trøste dem på bedste vis. Hun sørger for at vikle spindende sammen til ét stort net der består af en fantastisk kærlighed, angst, lykke, drama og komplikationer. Og som stiller store spørgsmål omkring moderskab, sorg, skyld og de følelser der kan ligge under overfladen og true med at hive os ned i den strideste malstrøm.

Jeg har læst alle de danske oversættelser der er at finde af Dorothy Koomson, men selv efter at have læst nogle af de nyere, må den lidt ældre Skumfiduser til morgenmad nok stadig betegnes som min favorit. Jeg elsker opbygningen af bogens handling og den måde som forfatteren jonglerer mellem alle følelserne på. Og ikke mindst dét at hendes bipersoner, som fx faderen Kyle, ikke bliver glemt i fortabelsens mørke, men også får sin egen personlighed og liv.