Lee Child: Sort uheld
“Hold nallerne fra specialefterforskerne, eller du vil fortryde det!”
Det var det rygte, der gik om Jack Reacher og hans ni mand store gruppe, dengang de efterforskede forbrydelser begået af hærens personel. Deres opklaringsprocent var i top, og Gud nåde og trøste den, der kom gruppen på tværs. Ti år efter at gruppen er blevet opløst, og Jack Reacher er gået på landevejene, er der imidlertid nogen, der ikke kan holde nallerne fra efterforskerne. Faktisk vippes en af dem levende ud af en helikopter. Og derefter endnu en!
Dengang ville man ikke kunne sidde det overhørigt, og det kan man selvfølgelig heller ikke nu, og resterne af gruppen trommes sammen. Er nogen ude efter gruppen som enhed, eller havde de to uheldige gang i en efterforskning, de skulle have holdt sig fra? Lige meget! Hvem det end er, vil vedkommende komme til at fortryde det.
Child er oprindeligt englænder, men bor i USA – Og det mærkes tydeligt at det er sidstnævnte der har lagt inspiration til stemning og perosnligheder i Childs serie om Jack Reacher.
Det bedste ved denne serie er at bøgerne kan læses fuldstændig uafhængigt af hinanden. Hvilket betyder at også danskerne kan være med, for vi har nemlig ikke fået dem i rækkefølge – Og får nok næppe heller de første bøger, da forlaget fokuserer på at oversætte de nyudgivne titler af forfatteren. Men det gør ingenting, for man følger fint med og går ikke glip af noget åbenbart. Jack Reacher er ganske enkelt et fint selskab alligevel, selvom man ikke kender de forgående problemer han har fået rodet sig ud i.
Sort uheld bygger meget på specialenhedens motto “Hold nallerne fra specialefterforskerne, eller du vil fortryde det!” – En gruppe elitesoldater med Jack på holdet, der nu er splittet op og lever hver for sig, uden kontakt. Indtil én af dem dør. Og endnu én. Da sætter Jack og de andre sig for at finde ud af hvem det er der vil dem til livs – Og Guds nåde trøste vedkommende, for en vred Jack Reacher er ikke et behageligt selskab og som en lidt kikset parring mellem Bourne og B.S. Christiansen sætter han alt ind for at finde frem til morderen inden de sidste af dem også må lade livet. Og det er faktisk dét der irriterede mig mest ved denne omgang Reacher. I denne bog fremstår han en del mere usikker, kejtet og uelegant end de forrige bøger jeg har læst og det ærgrede mig. Jack Reacher skal ikke basere sine efterforskninger på rent held og tilfældigheder, men på dygtighed og elegance. Og det blev glemt lidt i denne omgang. Desværre.
Alligevel er Sort uheld dog stadig blandt toppen af skalaen, når det kommer til Lee Child, for der er stadig charme og karakter i personlighederne, også de af Reachers gamle venner, der introduceres for læseren. Child kan sine thrillerbegreb og skriver godt, med en fin strækning af det spændende og selve mordgåden. Vanen tro er dramaet og actionen fokuseret på få, samlede sider, mens resten af bogen strækker sig med spænding og plotelementer. Modsat et par af de andre bøger, er der dog en del flere sider med action i Sort uheld, hvilket får den til at fremstå noget mere overkommelig end et par af sine søskende. Alt i alt en fin thriller, der fint viser hvorfor Child er én af de mest populære indenfor genren. Eneste problem med ham er dog at han skriver så tilpas anderledes at man skal være en fast læser og nyder af netop denne form for opsætning af plottet, for at kunne lide hans bøger. Ellers vil man nok mene at hans bøger falder til jorden.
