L. J. Smith: Genforening
Elena advarer i en drøm Bonnie om at en ny og endnu større fare truer Fell’s Church, og fortæller at Stefan er den eneste der kan hjælpe hende og hendes venner.
Stefan vender tilbage, tilkaldt af Bonnie, for at finde og standse den der har indledt en ny række rædsler ved at dræbe en af pigerne fra skolens afgangsklasse.
Damon er fulgt efter sin bror. Han ved hvem den nye, magtfulde fjende er, men skal først blive enig med sig selv om de andres trængsler kommer ham ved.
Endelig nåede forfatteren til et sted, hvor der måtte dannes en pause. Det er ellers ikke set imellem de forrige bøger, men som en naturlig del af både forfatterens skriveproces og afslutningen på den tredje bog, er der nu gået nogle måneder siden vi sidst var i Fells Church.
Den fjerde bog starter anderledes ud og der er kommet en ny fortæller til, som en naturlig del af udviklingen i universet. Dette kan være både godt og skidt og selvom det har sine fordele og gode konsekvenser overfor nogle af personlighederne og fortællingen som helhed, så må jeg indrømme at jeg hellere ville have haft en anden fortæller på end lige Bonnie, som har fået lov til at få den rolle. I mine øjne ér og bliver hun bare lettere ynkelig og irriterende, uanset hvad der sker i bøgerne, så hun var ikke lige mit mest elskede valg som fortæller.
Der går et par sider inden historien kommer rigtig i gang, men siderne vender sig selv trods den lidt langsomme start og så tager plottet ellers fat, for fuld kraft. Man haster igennem siderne, sluger hvert et ord og der er action og drama fra alle ender og kanter. Gamle kendinge dukker op, nye historier brygges og man gisper og græder de helt rigtige steder, som hele universet tager en drejning og man bare må se sig forbløffet over den fantasi som forfatteren har gravet frem. Fra først til sidst føler man at man er en del af bogen, en del af personerne og at man ikke kan lade være med at føle og leve med dem.
Nu har jeg alligevel skamrost bøgerne, fire anmeldelser i træk, og jeg står skam ved det hele. Vampire Diaries er en fantastisk ny serie og jeg er langt mere begejstret overfor denne serie end mange af de andre vampyrfortællinger der hærger både Danmark og resten af verden. Dog må jeg sige at én negativ ting, der går igen ved alle bøgerne, er den måde forlaget Tellerup har valgt at lave bagsiderne på, på de danske udgaver. Bøgerne er fantastisk flotte på forsiden, men de bagsider skære mig i øjnene gang på gang. De er uden tvivl lavet for at skabe spænding og begejstring og mystik, men på mig virker de helt modsat. Jeg havde aldrig købt serien i første omgang, hvis ikke jeg havde hørt om den fra andre, for de bagsider siger mig intet overhoved. En skam… For efter hvad jeg kan se på de engelske bagsider, ligger de meget bedre op til spænding og drama.
