Et af de spørgsmål man får mest når man vælger at dele sit liv online, er
”hvorfor?” og jeg tror på at svaret ændrer sig med tiden. Eller i hvert fald i takt med at man selv ændrer sig. Jeg startede som webmaster, da jeg var 16. I dag er jeg 24. Om jeg vil det eller ej, så har min hjemmeside været en del af mig og mit liv i otte år og nogle dage aner jeg ikke hvor de år er forsvundet hen… Men uanset hvad, så er det der slår mig mest ved det, hvor stor en del af mit liv det faktisk er. Jeg har forandret mig meget på otte år. Der er sket rigtig meget. Og selvfølgelig afspejler det sig også online.
Dengang jeg startede min første hjemmeside, var det lige blevet rigtig populært at oprette sine egne sider. Farverne skulle være kraftige og designet var lige meget. Det samme var bloggen. Det var siden og dens indhold til andre, det kom an på og det allervigtigste ved hele hjemmesiden var som regel hvor mange der fulgte med. Der skulle være så mange besøgende som muligt, så mange kommentarer som muligt og man skulle gerne være den mest populære. Det er ikke noget som mange webmastere indrømmer særlig ofte, men jeg tror de fleste har haft det ligesådan, på et eller andet tidspunkt i deres hjemmesidekarriere. Officielt eller uofficielt, for sådan var det dengang.
I dag er jeg langt mere afslappet omkring min hjemmeside og noget af det jeg synes er sjovest når jeg surfer rundt på forskellige hjemmesider, er at se hvor forskellige de stadig er. Nogle hjemmesider bærer stadig præg af at de besøgende er det vigtigste af alt. Ejerne ville kravle på deres knæ over Rusland, hvis det gjorde deres besøgende tilfredse... Men hvorfor? For mig er det efterhånden blevet knap så interessant
hvorfor folk blogger… Jeg vil langt hellere vide
for hvem?
Jeg elsker min blog. Jeg elsker Cautious og det arbejde jeg kan ligge i den når jeg har lyst. Men først og fremmest så er min hjemmeside i dag blevet
min og det er noget af det jeg holder allermest fast på. Jeg vil ikke dikteres af andre og få fortalt hvad jeg skal skrive og hvornår. Jeg lader ikke andre bestemme hvor ofte jeg er online eller sidder og fører statistik over præcist hvor mange besøgende jeg har hvert minut. For det er ikke længere det vigtigste for mig.
Jeg elsker at udfolde mig kreativt, jeg elsker at skrive og nedfælde underligt indhold, forskellige meninger og dagligdagens trummerum. Jeg bruger ikke mine kunstneriske skriveevner 100 % her på Cautious, for det er mit ”helle”, mit afslapningsrum og mit legerum. Er der en stavefejl hist og her? Højst sandsynligt. Kunne jeg have udfoldet mit sprog med flere metaforer og synonymer? Sagtens. Kunne jeg få flere besøgende og kommentarer hvis jeg bloggede om noget af alt det populære tøj etc? Ja da. Men hvorfor?
I starten tænkte jeg ikke så meget over det, fordi min hjemmeside har ændret sig rykvis og løbende, så det var ikke den store forandring der kom lige med ét. Men i dag elsker jeg den for det den er og giver mig. Det er ikke vigtigt for mig om der sidder tyve mennesker i minuttet og læser med og venter på nye indlæg – Men gør de det, skal de være velkommen.
Jeg elsker mine besøgende og jeg elsker de venskaber det har bragt med sig. Jeg synes det er en fantastisk tanke at man kan sidde som et helt almindeligt menneske uden den store magt eller glamourøse hverdag, og alligevel er der folk der vil følge én. Jeg elsker når folk kommenterer på det jeg skriver og giver sig til kende på den ene eller den anden måde. For det viser at selvom vi skriver 2010 og internettet har ændret sig markant siden jeg startede med at være her, så kan nettet og vores private blogs stadig noget helt bestemt – De kan koble mennesker sammen og dét elsker jeg.
Noget af det sjove, for mig, er også stadig at opdage nye blogge, følge andre og se deres udviklinger, få nye inputs og tanker og lærer andre at kende på en helt anden måde end man gør i skolen/på arbejdet/i tennisklubben. Derfor elsker jeg også fx at lade de besøgende komme med forslag til emner jeg kan blogge om, fordi det kan give et helt andet perspektiv end man lige havde tænkt over selv. Det er dejligt at se andre blive inspireret og starte deres blogge op eller se andre sidde og tænke over et bestemt emne og dele deres synspunkter omkring det.
Men helt kort og godt må mit svar på det overordnede spørgsmål være at jeg blogger fordi jeg elsker det. Jeg blogger fordi det giver mig en masse rent personligt og jeg elsker at se andre blogge, fordi det det giver nye indtryk, nye tanker og nye ideer.
Hvorfor blogger I?
Bloggen
Der sidder sikkert nogle derude og griner røven i laser, men jeg har altså virkelig problemer med at lave en pæn cirkel når det gælder webdesigns - Synes altid de bliver lidt for hakkede eller kantede, uanset hvilken metode jeg bruger, men denne her lykkedes ganske rimeligt. 
