Julens sprøde lækkerier (og lidt ekstra godter)

Efter små fire dage i London er jeg vel hjemme igen. Ud over Primark shopping og julepynt har jeg også hjembragt adskillige goder minder, lidt over 1000 billeder og skønne oplevelser der har givet masser af glæde og overskud på kontoen – Men også en lille smule træthed. :blink:
De næste par dage vil jeg se om jeg kan få gået alle billederne igennem og gjort klar til bloggen. I går fik jeg sovet det meste ud, og var i biografen med Sabrina med for (endelig) at se Mockingjay :love: og i dag har jeg haft en veninde på besøg til julebagning i læssevis, så pt dufter hele huset af sprøde småkager og i køleskabet gemmer der sig en bøtte med marcipankonfekt og havregrynskugler for de har nu bare bedst af at stå køligt efter min mening. :D

Jeg ville faktisk ikke have vist billeder af årets lækkerier, for jeg er stadig ret glad for dem jeg brugte sidste år, da jeg også postede opskrifter på mine traditionelle julesmåkager. Men sådan gik det ikke, for min veninde mente altså ikke at man kunne benytte sig af genbrug, der måtte nye billeder til. Okay så, jeg finder kameraet frem … :lol:

julecookies1

Vaniljekranse og Jødekager

julecookies2

Havregrynskugler og kokospleskner (sidstnævnte uden opskrift, men jeg tror den er fra Amo)

julecookies3

Pebernødder og citronspecier (sidstnævnte har jeg åbenbart ikke blogget om sidste år, men de er gode)

Top Ten Books On My Winter TBR

Top Ten Tuesday stammer fra Broken and Bookish og giver hver tirsdag en ny Top 10 liste over noget fra bogverden.

Ikke at det kræver en doktorgrad at opdage, men forleden dag slog det mig at år 2014 snart ringer ud, og dermed er det ved at være sidste chance for at nå den sidste del af ens to-read liste for året. Bøgerne kunne jo selvfølgelig bare følge med over til 2015 og bevares, det er der også mange bøger der gør, men helst så få som muligt. :blink:

Men faktum er at jeg har flere bøger som blinker lidt kraftigere end de andre på min bogreol. Det er som om deres farvestrålende rygge, pæne covers og fine bogstaver lyser blandt alle de andre, de tiltrækker gang på gang min opmærksomhed og kalder på min læselyst. Det er disse bøger der er kommet med på denne liste, og i en perfekt verden med plads til lystlæsning på de mørke vinteraftener, er det disse bøger jeg gerne vil nå at læse inden fyrværkeriet brager nytårsaften ved midnat. :books:

toread1

Katie Alenders Famous Last Words står meget højt på min to-read liste. Jeg har jo elsket alt andet hun har lavet, så jeg har ekstremt høje forventninger. Jeg vil også virkelig gerne læse Battle Angel, der er sidste bind i Immortal City-serien af Scott Speer, samt de to sidste bøger i James Dashners serie om The Maze Runner og de andre drenge fra The Maze.

toread2

For lidt tid siden modtog jeg femte bind i Christian J.D. Dirksens krimiserie. Jeg betalæste bogen tidligere på året, og glæder mig til at læse den færdige udgave. Jeg glæder mig også til at komme up-to-date med Louise Haibergs Dæmondræberen – Og så snyder min bunke faktisk lidt, for der er to seriebøger yderligere, som ikke nåede med på billedet. Jeg glæder mig nemlig til at læse Den Rubinrøde Krønike samt Den kulsurte Protokol af John Stephens, samt Jessica Brodys andet bind i Unremembered-serien. De to sidstnævnte er ikke med på billedet, men jeg glæder mig ikke desto mindre meget til at læse dem. Den sidste i stakken er Kenneth Bøgh Andersens Tempus Fugit som jeg også forventer at nyde meget. :books:

Hvad står øverst på jeres læseliste for tiden? Har I også bøger der hungrer efter at blive læst lidt mere end de øvrige bøger på reolen?

Bogforum aka lidt om den personlige litteratur

Der var flere der efterlyste flere billeder og flere beretninger fra årets Bogforum, hvilket er skønt, for så er det ikke kun mig der kan fangirle og juble lidt over diverse billeder. :lol: Dette indlæg bliver dog ikke særlig meget om billeder, men mere om min oplevelse med et personligt arrangement, som flere har ytret at de gerne vil høre lidt mere om.

Vores fredag eftermiddag på Bogforum forsvandt lidt ud af hænderne på os. Jeg droppede et skrivekursus til fordeling for en signering og et overraskelsesangreb på Rikke, for dernæst at efterlade Sabrina ved et kursus i madlavning på storskærm (og en siddeplads, det var mere den der trak! :lol: ). Tidligere på dagen havde jeg afleveret min prolog til Charlotte fra Skriveværkstedet. De havde et ”tilbud” derinde, hvor man måtte aflevere op til 5 A4-sider til gennemlæsning og feedback og jeg tænkte ”Why not?”. Det var dog lidt af en overvindelse at printe teksten ud på papir og overdrage det til et fremmed menneske. For mig har det værste hidtil faktisk ikke været det der med feedback og eventuelle røde streger, jeg har haft det langt værre ved tanken om at min tekst ligger et eller andet sted hvor jeg ikke kan styre den. Og jeg ved godt det lyder lidt storhedsvanvids-agtigt, men det ér virkelig det jeg har haft det sværest med. :floejter:

skrivekursus

Men jeg var helt og aldeles tryg sammen med Charlotte, da jeg mødtes med hende igen allerede samme eftermiddag. Jeg fik min prolog tilbage med kommentarer skrevet på, samt et personligt møde og jeg var virkelig imponeret over hvor meget arbejde hun havde fået lagt i det på så kort tid. Jeg var så heldig (dygtig?) at der faktisk ikke var de helt store kritikpunkter eller fede røde streger under særlig meget, men jeg fik til gengæld en masse gode råd om stort og småt, eftertænksomme kommentarer til effekten af både ord og historie og skønne råd at tage med videre i jagten på et forlag. Det var en gennemført fantastisk oplevelse, og jeg kunne sagtens forestille mig at bruge Charlotte i fremtiden, hvis min nuværende korrekturlæser kaster håndklædet i ringen ved næste projekt. :blink:

Og så er det næste oplagte spørgsmål vel næsten, ér jeg så på jagt efter et forlag? Og til det kan jeg kun sige ja. Sådan næsten i hvert fald, for jeg har faktisk allerede sendt det færdige manuskript ind til et forlag. Det gjorde jeg et par uger før Bogforum, og jeg har også fået en godkendelse på modtagelsen og en tidshorisont. Den ligger desværre ret langt ude i fremtiden, så pt overvejer jeg om jeg skal følge Charlottes råd og være flabet nok til at sende til et ekstra forlag på samme tid. Det er jo ellers lidt en uskreven regel at det gør man ikke, men altså … Jeg ville jo gerne opleve udgivelsen mens jeg stadig trækker vejret. :blink:

skrivekursus2

Og til de ekstra nysgerrige, så nej: Jeg vil pt ikke offentliggøre hvilket forlag jeg har sendt manuskriptet ind til. Jeg kan kun sige at det er et forlag jeg tror, ville behandle den pænt i forbindelse med en udgivelse, og hvor den passer til forlagets målgruppe. De få der ved hvem jeg har sendt den til, bedes derfor også holde navnet for sig selv, hvis de kommentere indlægget her. :blink:

Mørke vintertider og krimilæsning

Det er egentlig ikke fordi jeg læser flere krimier i vinterhalvåret end under resten af årets måneder. Generelt har jeg ikke rigtig årstidsbestemt min læsning og jeg læser ikke den ene genre fremfor den anden, bare fordi kalenderen tilfældigvis siger d. 17. juli. Jeg læser dog meget bestemte genre i perioder, fx er jeg lige gået igennem en seriøs omgang young adult periode og før det var der fantasy på dagsordenen. :books:

logr

Ikke desto mindre har jeg modtaget en fin pakke fra Lindhardt og Ringhof, som jeg er sikker på nok skal kunne holde mig med selskab i løbet af den mørke vinter der læser forude. Jeg har aldrig tidligere læst noget af Mo Hayder, men med fjerde selvstændige bind på gaden kaster jeg mig nu ud i det. Dukkebarn foregår på en lukket afdeling på Beechway Sikringsanstalt i Bristol, og det var egentlig i første omgang dét der fangede mig ved bogen. Har I læst den? :books:

logr2

Patienterne på den lukkede afdeling på Beechway Sikringsanstalt i Bristol er letpåvirkelige. En hallucination kan sprede sig som et virus. Da uforklarlige strømafbrydelser fører til en række skrækindjagende hændelser, breder frygten sig fra patienterne til personalet. Midt i det stigende hysteri prøver oversygeplejersken AJ desperat at beskytte sine patienter. Mod det usynlige. Mod det, der kommer lige efter, strømmen er gået.
Politikommissær Jack Caffery leder efter liget af en forsvunden ung kvinde. Han ved kun alt for godt, hvordan det føles ikke at kunne finde liget af en, man elsker. Da AJ opsøger ham for at få hjælp til at efterforske problemerne på Beechway, bliver de begge tvunget til at konfrontere en bitter sandhed. Og inden længe får de ren ondskab at føle …

DUKKEBARN er fjerde selvstændige bind i serien om politikommisær Jack Caffery. Læs også RITUALER, HUD og VÆK.

Mo Hayder, vinder af Edgar Allan Poe-prisen og international bestsellerforfatter, leverer med DUKKEBARN endnu en gang en ulideligt spændende thriller.

Vicki Leigh: Catch Me When I Fall

catchme Original titel: Catch Me When I Fall
Forfatter: Vicki Leigh
Serie: Dreamcatcher #1
Forlag: Curiosity Quills Press
Genre: Young adult, fantasy, paranormal, romance
★★★★ | Goodreads | Køb bogen til Kindle via Amazon

Recruited at his death to be a Protector of the Night, seventeen-year-old Daniel Graham has spent two-hundred years fighting Nightmares and guarding humans from the clawed, red-eyed creatures that feed off people’s fears. Each night, he risks his eternal life, having given up his chance at an afterlife when he chose to become a Protector. That doesn’t stop a burnt-out Daniel from risking daring maneuvers during each battle. He’s become one of the best, but he wants nothing more than to stop.

Then he’s given an assignment to watch over sixteen-year-old Kayla Bartlett, a clinically depressed patient in a psychiatric ward. Nightmares love a human with a tortured past. Yet, when they take a deep interest in her, appearing in unprecedented numbers, the job becomes more dangerous than any Daniel’s ever experienced. He fights ruthlessly to keep the Nightmares from overwhelming his team and Kayla. Soon, Daniel finds himself watching over Kayla during the day, drawn to why she’s different, and what it is about her that attracts the Nightmares. And him.

A vicious attack on Kayla forces Daniel to break the first Law and reveal his identity. Driven by his growing feelings for her, he whisks her away to Rome where others like him can keep her safe. Under their roof, the Protectors discover what Kayla is and why someone who can manipulate Nightmares has her in his sights. But before they can make a move, the Protectors are betrayed and Kayla is kidnapped. Daniel will stop at nothing to save her. Even if it means giving up his immortality.

Jeg var ret spændt på Catch Me When I Fall, og på én og samme tid havde jeg ret høje forventninger, men også en del bekymringer for om bogen nu kunne leve op til dem. Når en bog starter ud med at vise en rimelig nytænkende og anderledes ide, så kan det bare gå begge veje. Enten er der tale om en forfatter der har styr på sit shit og ved hvad h*n laver. Eller også er der tale om en forfatter der fejler stort. Vicki Leigh hører til førstnævnte.

Lige fra første side havde jeg virkelig god kontakt med Daniel, som jeg bare knuselskede. Hans efterliv handler om at beskytte udvalgte mennesker mod mareridt, mens hans samarbejdspartner sørger for drømmene. Jeg elskede den ide, og Vicki Leigh formår virkelig at bringe den til live. Bogstaveligt talt, for allerede i første kapitel tager mareridtene form som uhyrer, som Daniel slår ihjel, for at beskytte sin opgave/sit menneske. Nøjagtig som han har gjort det hver nat de sidste 200 år. Og man forstår at han er træt af det. Første tanke er da også at han må have gjort noget forfærdeligt, da han var i live, for at fortjene sådan et liv, men nej. Og det kunne jeg faktisk ret godt lide. Jeg synes så tit at vi ser forpinte sjæle der går en straf i møde i deres efterliv, men livet som Protector of the Night var for Daniel ikke en straf, men et valg.

I starten af bogen afslutter Daniel sin forrige opgave og får i stedet tildelt Kayla. Jeg elskede deres indbyrdes forhold til hinanden, og hvordan de udviklede sig sammen. De vokser begge to i løbet af siderne, og får det bedste frem og værste frem i hinanden på kryds og tværs, hvilket fungerede virkelig godt. For mig var det et af de bedre udførte litterære forhold, og jeg var faktisk interesseret i dem. Måske til dels også fordi Daniel ikke falder hovedkulds ud i blindhed hvad angår Kayla, men også bruger sit liv på andet end hende.
Samtidig bestod persongalleriet af bipersoner der også bare fungerede, lige fra Givanni, Daniels chef, som man bare har lyst til at sende det værste Mareridt efter lige med det samme, til søde Seth og Daniels arbejdspartner Samantha. Jeg kunne virkelig godt lide den måde de alle sammen blev flettet ind i historien på, men også at de aldrig blev glemt. De var ikke bare fyld og nødvendigheder, men fik lov til at komme til live på siderne, sammen med hovedpersonerne.

Catch Me When I Fall var en virkelig underholdende og letlæst bog. Jeg strøg gennem siderne, og det er lang tid siden at jeg har set så velskrevet en bog, med så skønne karakterer fra et lille forlag, som Curiosity Quills Press jo er. Dele af bogen er godt nok lige så traditionel, som så mange andre på markedet, men der var alligevel elementer der stak ud, overraskelser undervejs, og så var jeg bare virkelig, virkelig glad for Daniels fortæller-stemme.

Har du læst den? Hvad synes du? Eller står den måske på din to-read liste? :books: