The Maze Runner

Jeg nåede lige akkurat at læse bogen færdig, inden jeg begav mig ind i mørket, og til forpremiere på en af efterårets mest hypede ungdomsfilm, The Maze Runner. Måske det i virkeligheden var min største fejl, for med så frisk erindring omkring bogen, er det umuligt ikke at sammenligne de to. Og når det gælder kvaliteten af filmatiseringen så synker The Maze Runner altså til bunds! Jeg læste en artikel fra en læser/seer, der anmeldte den som toppen af poppen og lige i øjet, i forhold til sit litterære ophav. Det eneste jeg kan tænke er: Har vi læst den samme bog/set den samme film? For der var dæleme ikke meget, der var ”lige i øjet” i forhold til bogen, da.

En kort opsummering af plottet

tmrposter Thomas vågner, svimmel, med kvalme og uden anden hukommelse, end mindet om sig navn. Han er spærret inde i et klaustrofobisk bur, og en flok unge drenge har omringet ham. Velkommen til the Glade, stedet hvor der ankommer én ny dreng hver måned, og hvor ingen slipper ud i live. Uden for de høje stenmure ligger the Maze, Labyrinten, som efter to år endnu ikke har budt på en udgang. Hver morgen løber en flok udvalgte drenge, de hurtigste og smarteste, ud for at kortlægge labyrintens gange, men hvis de ikke er tilbage inden mørket falder på, er det ude med dem, for om natten lukkes portene, labyrinten flytter sig og drengene er i sikkerhed i Lysningen. For fjenderne er derude. I labyrinten. Og ingen har overlevet en nat derude, men det var før Thomas, og før Teresa, den første pige i Labyrinten, nogensinde. Og hun ændrer alt for Thomas og de andre drenge.

Som film synes jeg faktisk at The Maze Runner gør det ganske fint. Ikke så meget at jeg var blæst bagover, men instruktøren formår at få en god del af stemningen med op på det store lærred, og de fleste af skuespillerne gør deres arbejde godt.

Rent grafisk er filmen et flot bud på en science-fiction til unge, uden at jeg dog synes den rigtig kommer op på højde med mange af sine ”søskende”. Labyrinten var imponerende godt lavet på afstand, desværre synes jeg at den fejlede hist og her, når man kom tættere på. Det samme med Lysningen, som i filmens verden næsten virker til at være 90 % skov. Det var en pæn skov, bevares, men man så jo Lysningen i fugleperspektiv, så de må have haft et område at filme på. Jeg ville have ønsket at de havde brugt dette område lidt mere, i stedet for at sende dem ud i skoven konstant. På samme måde kom jeg igennem store dele af filmen, synes jeg: De overordnede perspektiver og billeder var imponerende, men når det kom til ren teknik, haltede den ved nærscenerne.

tmr1

Som sagt synes jeg at skuespillerne klarer det flot. Dylan O’Brien bærer hovedrollen godt, og han lignede ret godt den Thomas jeg havde i hovedet, under læsningen af bogen. Jeg synes han klarede action scenerne og de mere spændingsmættede scener godt, mens han dog haltede lidt i de mere følelsesmæssige scener, bl.a. med Teresa. Som læser af bogen, må jeg dog også indrømme at jeg forestiller mig at det kan være svært at få særlig meget følelse ind i den film, eftersom manuskriptet jo slet ikke gav plads til det samme indhold, som der er i bogen.

Thomas Brodie-Sangster som Newt og Aml Ameen som Alby var jeg ret glade for, i hvert fald når jeg ikke sammenligner sidstnævnte med bogens udgave af Lysningens leder. De spillede godt, og især Brodie-Sangster var altså bare gennemført nuttet at se på. Ki Hong Lee som Minho gjorde det flot, men hans og Albys rolle var næsten dem der skuffede mig mest, hvis jeg kiggede på forskellene. Jeg havde virkelig glædet mig til at se bogens Minho i live, men selv om Hong Lee spillede godt, så kunne han ikke ændre på det faktum at instruktøren og manuskriptforfatterne har ændret så meget på hans personlighed, at jeg bare blev skuffet.
Will Poulter der spiller Gally var én af de få skuespillere jeg kendte på forhånd. Han var også én af dem hvor jeg fornemmede at han næsten må have læst bogen, og bare forsøgte indædt at banke noget Gally ind i manuskriptet. Han fungerede virkelig godt med rollen, langt bedre end jeg havde forventet, men som med flere af de andre, ville jeg ønske at han havde fået lov til at brænde igennem, for fuld smadder. Det samme var egentlig gældende med mange af bipersonerne. Hvor jeg synes de fik deres egen personlighed i bogen, og virkelig fik en rolle, så var de nærmest ikkeeksisterende i filmen, hvilket bare var irriterende.
Kaya Scodelario som Teresa må jeg indrømme skuffede. Jeg har ikke set hende i noget før, så havde ingen forventninger, andet end dem jeg havde fået fra traileren, men jeg synes bare ikke at hun rigtig formåede at komme ud over lærredet. Det gjorde til gengæld Patricia Clarkson som næsten må være den af skuespillerne der har kortest tid på lærredet, men hendes plads var til gengæld forrygende og virkelig godt gennemført!

mr2 mr3
Men selvom filmen overordnet set var god, som blot en film, så synes jeg altså at den skuffede fælt, hvad angik emnet filmatisering. Det kan man jo ikke komme uden om at den er, men jeg synes at både instruktør og manuskriptforfattere burde have et slag over nakken, for deres arbejde. Selvom man siger at man bliver nødt til at skære fra og lave om, fordi der er forskel på filmens billeder og bogens skriftlige styrke, så er der altså også grænser. Og jeg synes de havde ændret/udeladt ting, der var helt ude i hampen. På mig virkede det som om at ”based on a book” i dette tilfælde betød ”Vi tager navnene, titlen og stedet og så lader vi resten være” og det var altså bare en skam! Der var udeladt ret vigtige scener og plot-elementer, bl.a. forbindelsen mellem Thomas og Teresa, som jeg gætter på især får en betydning senere hen. Minho, Gabby og Alby var ændret radikalt, og ikke til det bedre, for den del af deres personlighed der manglede, var den del der betød mest i bogen.

Samtidig var scener byttet om/ændret/udeladt, så jeg sad og var komplet forvirret, og især et par af dem var altså bare et brag af en fejltagelse, især hvad angår Gabby. Er jeg den eneste læser af bogen, der sad til sidst og tænkte ”WTF? Det giver jo ingen mening nu!” ? For slet ikke at tale om at jeg absolut hadede filmens løsning på Labyrinten. For det første har de udeladt 98 % af hele gættelegen, hvilket da er totalt nederen. De har ændret store dele af den, så den slet ikke er nær så sjov, eller kan forsvare at det har taget dem to år at forsøge at finde en løsning. Og den der smarte vejviser de lige får proppet ind? Hvad helvede var det for noget hø? De kunne sgu da lige så godt have udstyret Thomas med en GPS og en nøgle inden han dumpede ned i buret. Bah!

For mit vedkommende er denne omgang desværre til en 4-stjernet bog, men kun en 2-stjernet film. Og så synes jeg faktisk at jeg har været forholdsvis sød ved filmen. Desværre, for nøj hvor gør det ondt at se en bog blive filmatiseret så ringe i forhold til sin oprindelige historie. :(

Har I været inde og se den? Hvad synes I om oplevelsen på det store lærred?

Life of a Blogger: Languages

Life of a Blogger er hostet af Novel Heart Beat og handler om at fortælle om dele af sit liv, som man måske ellers ikke lige havde fået delt på bloggen.

saxo2

Jeg havde relativt tidligt ret let ved at arbejde med det danske sprog. Dansk har altid været mit yndlingsfag, og for mig var det en ren fest, når der skulle skrives stil. Lige på det punkt var det måske fair nok at de andre kaldte mig en nørd, men faktum er at det passer. Jeg elskede når vi skulle bruge det skriftlige sprog.

Jeg var til gengæld lidt mere bagud, når det kom til fremmedsprog. I starten gik det faktisk ret fint med det engelske. Min moster flyttede til USA lige omkring den alder hvor jeg skulle undervises i engelsk for første gang, så med hendes hjælp var jeg én af de første til at lære en del af de mest simple ord. Og jeg kunne ret godt lide faget. Så flyttede vi, jeg kom i en ny skole og endte op med en engelsklærer, der aldrig skulle have været underviser. Hun havde ingen tålmodighed, ingen pædagogisk sans – Og mine engelskkundskaber raslede nedad. Jeg hadede de timer som pesten, og sådan fortsatte det, indtil jeg kom på efterskole og på ny fik en lærer der havde tålmodigheden og evnen til at få mig tilbage på sporet. På under 12 måneder gik jeg fra et storsindet 5-tal til et pænt 8-tal, som jeg senere hen ”beholdte” på HF, da niveauet steg en omgang.

books2

newbooks2

bbooks1

Dernæst holdt jeg lidt fri fra sprog de næste år. Jeg brugte det ikke rigtig, og tænkte ikke videre over det, indtil jeg skulle alene til USA i 2012. Pludselig var jeg noget panisk ved tanken om både at skulle finde rundt i lufthavne, men også at besvare spørgsmål helt alene. Og diverse skrækhistorier om immigrationen hjalp jo ikke just. Det viste sig dog at jeg ikke behøvede være så bekymret. Jeg klarede mig fint, og fik blod på tanden. Da jeg købte min Kindle tog det for alvor fart og jeg begyndte at læse mere på engelsk. I starten gik det noget trægt, men i dag er jeg ved at komme godt efter det. Jeg holder mig stadig til de ”lette” bøger, jeg skal ikke ud i ”Les Miserables” og lign. på engelsk, men at jeg kan læse mere tilgængelige titler uden problemer, er for mig en skøn oplevelse.

I dag tror jeg at læser ca. 50/50 dansk og engelsk, med en klar kurs mod at sidstnævnte stiger i fremtiden. Mit grammatiske engelsk er stadig lidt rustent, men det bliver bedre dag for dag. Jeg tænker ikke længere over at jeg læser/skriver på engelsk, og jeg tager ofte mig selv i at tænke på engelsk også. Og jeg nyder det, det indrømmer jeg. :blussing:

Hvordan har I det med fremmedsprog? Styrer I til det hele?

Waiting On Wednesday #016

Waiting on Wednesday er hostet af Breaking the Spine og har til formål at fremvise nogle af de smukke bøger, man venter spændt på udkommer i fremtiden. I denne er min WoW …

famous Titel: Famous Last Words
Forfatter: Katie Alender
Udgives: September 2014

Hollywood history, mystery, murder, mayhem, and delicious romance collide in this unputdownable thriller from master storyteller Katie Alender.

Willa is freaking out. It seems like she’s seeing things. Like a dead body in her swimming pool. Frantic messages on her walls. A reflection that is not her own. It’s almost as if someone — or something — is trying to send her a message.

Meanwhile, a killer is stalking Los Angeles — a killer who reenacts famous movie murder scenes. Could Willa’s strange visions have to do with these unsolved murders? Or is she going crazy? And who can she confide in? There’s Marnie, her new friend who may not be totally trustworthy. And there’s Reed, who’s ridiculously handsome and seems to get Willa. There’s also Wyatt, who’s super smart but unhealthily obsessed with the Hollywood Killer.

All Willa knows is, she has to confront the possible-ghost in her house, or she just might lose her mind . . . or her life.

Goodreads | Bookdepository

Hvilken bog venter du spændt på for tiden?

Blog Tour: Who We Were + Giveaway

who we were banner

Jeg elsker når der kommer spændende nyhedsbreve dumpende ind i min mail. Især dem der får mig til at opdage nye spændende bøger, som jeg dårligt behøver læse om, før jeg har tilføjet dem to-read listen. Sådan én var Who We Were af Christy Sloat, der udkom i går.

“Who we were had washed away with the summer. Who we are was yet to be seen.”

who we were cover reveal Summer school at Alcott High was only supposed to gain Sadie Peters extra credit, nothing more. Her goal wasn’t to make friends, or gain the attention of the most popular football player, yet she managed both. Her life was cruising along on course … until that summer.
Could a simple stint in a different school change her identity completely and introduce her to love for the first time? How would that affect her relationship with Lily, her best friend? Hopefully their friendship was strong enough to make it through the tumultuous summer. Sadie learns that great things come with change, but sometimes memories of the past are hardest to part with.

Hvad siger I? Lyder det som en bog I skal have anskaffet jer? I så fald kan den købes til Kindle for ca. 5 dollars, hvilket jo næsten ikke kan gøres billigere, hvis forfatteren også skal leve. Hvis du stadig er lidt i tvivl, kan du dog også læse et uddrag af den, som jeg har fået lov til at offentliggøre i forbindelse med denne tour. :books:

Uddrag fra Who We Were

I entered the lunchroom and met Nash at the same table as yesterday. He gave me a huge smile but that was all. No hug or kiss on the cheek. Okay, fine.
I set down my lunch tray that held pizza, an apple and an orange juice. Not exactly healthy but I tried. Nash sat with me and ate his pizza but he didn’t engage in conversation with me. Instead he sat and talked to Oliver and some other kid named Henry, who I learned played ball with them. I was secure enough to realize that Nash and I weren’t a couple. We were just getting to know each other. So, I would just need to cool it and not get upset by his ignoring me. I mean really was he ignoring me on purpose or perhaps just busy with his guy friends? I chose the latter.
“Oh, you sit here too?” I looked up to see the shaggy haired boy sit across from me. I scowled at him and said, “I was invited to sit here. Why are you here?”
I dropped my pizza on my plate and realized I had an audience. All the boys at my table were now watching me engage in a fight with this rude ass across from me.
“Last I checked this was my teams table. Is that okay with you or should I ask Nash for permission?” What a complete jerk-face!
“So I see you’ve met Nolan, my brother.” Nash laughed.
“Wait! What? This kid is your brother?” I asked confused.
Nolan laughed and said, “The one and only Nolan Rylan at your service. Twin brother of the oh so fabulous Nash Rylan. And before you say ‘but you don’t look like him’ it’s because we’re not identical twins.”
I found myself with my mouth hanging open and closed it quickly. I couldn’t believe it. Nash had a twin brother. The more I stared at Nolan the more I noticed slight similarities in their appearance. Nash had dark hair and so did Nolan. Their smiles were the same; big white teeth grins.
Their eye color wasn’t the same though. Nash’s were crystal blue and Nolan’s were honey brown. Nash dressed casual like his personality, easy going. Nolan was crisp and clean. And from his personality, it didn’t seem to match. He really threw me when he put on his glasses and pulled out our homework assignment right there at the table. He leaned back, ignoring me with ease, and read. I couldn’t help but stare at him. He wasn’t a football player. No way.
“You play football?” I inquired. He looked up from his book and I felt a strange sensation. The other guys went back to talking and ignoring me.
“Why is that hard to believe? Do I look like a nerd to you?”
I looked at his body. No. Not really. He was fit enough. But he was slightly nerdy. Between his well-manicured nails to his brown high end shoes, it was hard to picture him in a football uniform.
“You just dress so…so,” I struggled.
“So, nicely perhaps? Not like a jock, I know. But thanks for noticing.” He pulled his book higher and did as the other boys did; ignored me.

Give away

a Rafflecopter giveaway

Top Ten authors I’ve only read one book from but Need to read more

Top Ten Tuesday stammer fra Broken and Bookish og giver hver tirsdag en ny Top 10 liste over noget fra bogverden.

Uh, nu skal hjernecellerne jo i gang, når jeg skal til at erindre hvilke forfattere jeg kun har læst én bog af … Er det et godt eller et dårligt tegn, når det virkelig kræver overarbejde på øverste etage? :p

Rachel Hawkins

rebelbelle Selvom jeg faktisk ejer hele Hex Hall serien på dansk og har gjort det i nogle år, så blev den engelske Rebel Belle den første Rachel Hawkins bog jeg læste. Den nød jeg til gengæld også i fulde drag, og den fik en meget rosende anmeldelse. Glæder mig til både at læse næste bind om Harper, og stifte bekendtskab med Hex Hall serien også. :love:

Lissa Price

starters Jeg læste Starters under det sidste read-a-thon og knuselskede den så meget, at jeg faktisk havde svært ved at skrive en anmeldelse efterfølgende. Især fordi mange af de ting jeg elskede, er ting man ikke kan røbe for folk der ikke har læst den. :p
Det lykkedes mig dog at skrive en meget positiv anmeldelse af den, og jeg har også bind 2 liggende, som jeg ser virkelig meget frem til at læse. Og så er der thumbs-up for at der kun ér de to bind og så har man klaret slutningen!

Jessica Brody

udenminder Uden minder var én af de bøger der overraskede mig ganske positivt. Ikke nok med at de bøger har de smukkeste covers, men indholdet fungerede også virkelig godt for min smag, og jeg glæder mig til næste bind oversættes, så jeg kan komme videre. Alvilda plejer gudskelov at være gode med deres oversættelser og tidshorisonter, så der er håb forude. :blink:

Erin Bowman

taken Jeg har kun læst Taken og selvom jeg havde et par enkelte anker omkring bogen, så gav jeg den alligevel meget tæt på topkarakter og jeg glæder mig som et lille barn til at læse bind 2 – Og bind 3, når det udkommer. Jeg læste den første bog på Kindle, men det er også bøger jeg virkelig gerne ville have stående i fysisk form, for de er fine. :love:

Trinity Faegen

fortabtesjaele Jeg læste De fortabte Sjæle allerede omkring udgivelsen og det føles lidt som om jeg har ventet i århundrede på næste bind i serien. Nu lader det dog til at der sker noget, og jeg satser på at forlaget holder fast i november 2014 som den næste dato. Ellers falder der brænde ned, mor her skal have sit fix! :griner:
(Og så håber jeg at andet bind lever op til sin forgænger – Ellers er det da spild af god ventetid!)

Kat Falls

darklife Dark Life var en sær kombination mellem havfruehistorierne og science-fiction genren, men jeg synes det fungerede ret godt, og jeg har også bind 2 liggende til at vente på mig. Glæder mig til at skifte bekendtskab med Kat Falls igen, og se hvad der videre sker i serien.

Louise Haiberg

oprorer Der er altså alt for lang tid til at efterfølgeren til danske Oprører udkommer, hvis I spørger mig. Jeg elskede det første bind betingelsesløst og kan slet ikke vente med at se mere til Dominic. Jeg elsker Louise Haibergs univers og fantasi, og ser frem til yderligere to møder med den hotte dæmon og hans korsstingsbroderi. :lol:

Kimberly Derting

body Jeg fik kun læst første bind af Body Finder før Politikens forlag opgav oversættelsen, og jeg opgav serien. I stedet har jeg nu anskaffet mig The Taking som jeg glæder mig enormt til at læse på et tidspunkt. Smukt cover og en fin forventning til forfatterens fantasi og sprog gør at den står ret højt på min to-read liste.

Ned Vizzini

undergangen Jeg var ret glad for House of Secrets som Vizzini har skrevet sammen med selveste Chris Columbus (Ja, ham med Harry Potter filmene!)og har efterfølgende fået erhvervet mig to øvrige bøger af Vizzini selv. Han er ret stor indenfor børnelitteratur i USA og jeg glæder mig til at læse både og It’s kind of a funny story.

John Stephens

atlas Jeg fik kun læst første bind, Det smaragdgrønne atlas før jeg gik i stå i serien, fordi jeg skulle vente på andet bind. Nu har jeg så faktisk fået anskaffet mig efterfølgeren, men har bestemt mig for at vente med den, til tredje og sidste bind også er udkommet. De der ventetider er altså begyndt at irritere mig lidt, sådan generelt set. Jeg researcher efterhånden mere på antal bind og udgivelsesdatoer, end jeg researcher på indhold, når det gælder nye bøger. :p

Har I også en forfatter I meget gerne vil læse mere end en enkelt bog af? :books: