Showcase Sunday #07

Showcase Sunday stammer fra BooksBiscuitsAndTea og er beregnet til at vise nye bøger man har fået eller købt den seneste tid. Det kan også være bøger der er kommet med hjem til låns fra biblioteket eller venner og familie. Er det nyt i dit hjem og er det bøger, så er det til en Showcase Sunday.

Denne uges fremvisning er måske en lille smule snyd, for jeg modtog faktisk pakken i sidste uge. Jeg synes bare den passede så godt til den sidste Showcase Sunday før jul, at jeg valgte at gemme den lidt. :blussing:

I løbet af efteråret tilmeldte jeg mig den danske udgave af Secret Santa som kører stort i især USA. Ideen er at man får en blogger man skal sende en ekstra julegave til. I bogbloggernes tilfælde skal det selvfølgelig være en bog, og så skal der vedlægges lidt ekstra hygge. Og så selvfølgelig prøve at sprede glæde, det er klart. :blink: Frk. Hyms stod for at koordinere alle de tilmeldte, og jeg fik hurtigt en mail om hvem jeg havde fået, så jeg kunne begynde at få pakket en fin kasse til min egen modtager. Jeg vil ikke skrive her hvem det er, for vedkommende har vist ikke modtaget sin pakke endnu, selvom den er sendt og venter på hende et sted i Danmark. :p

secretsanta1

Til gengæld fik jeg i mellemtiden min egen pakke, og uf det var svært at styre begejstringen! Jeg battlede lidt med mig selv om hvorvidt jeg skulle være voksen og gemme den til juleaften eller bare skulle flå den op binde den pænt op med det samme, og glædes over indholdet. Jeg endte med sidstnævnte. Malene havde pakket den fineste, smukkeste kasse med 100 % julestemning, fine sølvstrimler, smukke flettede julestjerner og lutter skønne sager. Der var glæde i det lille hjem, det kan jeg godt sige jer. Både hos mig og katten, der syntes at sølvstrimlerne var noget af det mest underholdende i år! :lol:

Udover fine pynterier og et smukt julekort lå der også Kinder chokolade (hun kender mig alt for godt, hende Malene! :love: ) og så selvfølgelig min boglige gave, der matchede 100 % med min to-read liste som jeg havde sendt som inspiration. Jeg fik nemlig foræret Doll Bones af Holly Black og jeg glæder mig sådan til at læse den. Den røg fluks på min januar-læseliste, som er et (for mig) ny begreb jeg vil forsøge mig lidt med til næste år. Men mere om det en anden gang … :blink:

secretsanta2

secretsanta3

secretsanta4

Rachael Anderson: Twist of Fate

twistoffate Original titel: Twist of Fate
Forfatter: Rachael Anderson
Serie:
Forlag: HEA Publishing
Genre: Romance, comtemporary
★★★ | Goodreads | Køb bogen til Kindle via Amazon

When a postcard meant for Kenzie winds up in Ty’s mailbox, Ty’s faced with a decision. Should he tell her that her fiancé is breaking up with her and let it ruin her favorite holiday, or should he do what he’s wanted to do since he met her – make a move and hope that he can win her over before she discovers there won’t be a wedding after all?

Twist of Fate var en helt og aldeles klassisk sød novelle. Og netop sød opsummere næsten det hele, for der er ikke meget mere i den end det. Sommetider kan det være en skøn lille pause fra hverdagen at læse denne slags bøger, men den stak ikke rigtig ud fra den øvrige flok i samme genre.

Kenzie og Ty er naboer og har været det næsten et år. Kenzie er lykkeligt forlovet med en gut der pt er i Madagascar, og Ty render rundt og har været ulykkeligt forelsket i Kenzie siden han mødte hende. Da hendes forlovede bryder deres forhold via et postkort der ender i Tys postkasse ved en fejl (utroligt som postbudet i den historie begår fejl på ugentlig basis) bestemmer Ty sig for at beholde postkortet, undlade at sige noget til Kenzie og så bruge julen på at forsøge at vinde hendes hjerte. Lyder jo som en skudsikker plan …

Jeg holdt meget af både Kenzie og Ty, på hver deres måde og selvom man vel ikke kan rose Ty for at træffe den klogeste beslutning i verdenshistorien, så forstod jeg ham på en eller anden måde godt. Hans grund til at ville give Kenzie en god jul var jo egentlig nobel nok, at han så gjorde det med hovedet under armen, var en anden sag. Alligevel var han nu ganske elskelig og let at holde af, og Kenzie fungerede også fint som det kvindelige islæt i juleromancen.

Jeg kan faktisk godt lide denne slags små letlæste kærlighedsfortællinger hvor der ikke behøver være den store lærdom eller lektie gemt mellem linjerne. Jeg har det med denne her slags bøger, som jeg har det med de samme typer inden for ungdomsgenren. Sommetider er det bare rart at tømme hovedet og lade sig rive med af en sød historie med søde personligheder. Lige netop Twist of Fate led dog desværre lidt under at den godt kunne have brugt et par sider mere, og at Rachael Anderson bare aldrig rigtig fik den gjort til sin egen. Historien var sød, personerne var søde, plottet var sødt. Men det hele var set før. Historien løb rimelig hurtigt i et trip-trap-træsko tempo og alt foregik efter den traditionelle opbygning af bøger i genren. Jeg havde gerne set et lille wow-øjeblik eller noget der ville få mig til at huske den som sin egen, som ville kunne sørge for at den fik mere end en middelmådig karakter.

Har du læst den? Hvad synes du? Eller står den måske på din to-read liste? :books:

James Wymore: Exacting Essence

exactingessence Original titel: Exacting Essence
Forfatter: James Wymore
Serie: The Immortal Nightmare Cycle #1
Forlag: Curiosity Quills Press
Genre: Horror, young adult
★★★ | Goodreads | Køb bogen via Bookdepository | Køb bogen til Kindle via Amazon

Remember waking up late in the night after a nightmare? Your mother holding you tight and whispering everything would be all right? She lied.

Evil clowns haunted Megan’s dreams for years. Even though nobody ever said she was crazy, she knew they were all thinking it. With her life falling apart, she turns suicidal until a new therapist suggests the impossible: dreams are real. Nightmares are living, breathing predators, feeding off dreamer’s fears by exacting essence.

Most, of course, forget theirs as soon as they wake up. Megan is not so lucky. She is also not so powerless. But is even a power nurtured in her dreams enough to fight off the horrors lurking just beyond the veil of sleep?

Da jeg fik et anmeldereksemplar af denne bog, var det ud fra tanken om at ideen lød virkelig interessant. Og det var/er den også. Desværre trænger den til lidt mere arbejde, før den bliver vireklig enestående.

Skiftet mellem de forskellige karakterer fungerer i princippet det meste af tiden, det kunne dog godt være gjort lidt mere elegant en del af tiden. Derudover var der personligheder der havde det med helt at forsvinde undervejs, for aldrig senere at dukke op. Jeg ved ikke om de blev taget af en klovn eller hvad, men det var altså jævnt sært at en biperson der umiddelbart virkede ret vigtig, bare forsvandt ud i den blå luft. På samme måde savnede jeg noget mere konsekvens og opsamling, jeg sad stadig tilbage med en del spørgsmål, da bogen sluttede. Hvorfor lider Megan af så frygtlige mareridt? Jeg var med på den overordnede historie, men jeg synes aldrig jeg fandt ud af hvorfor graden af hendes var så slemme, og hvorfor pokker klovnen lige var en klovn. Jeg fangede heller ikke hvad Intershrouds motivation mere præcist var, for at styre folks drømme. Men det er en diskussion, der er svær at tage uden at spoile, så den holder jeg mig fra. :blink:

Jeg kunne til gengæld godt lide at der var mere end blot én historie i historien. Selvom udførslen af den måske ikke var helt i top, så kunne jeg godt lide at Carries historie også fik så meget plads. Megan sendes i terapi for sine drømme, og bliver derigennem kædet sammen med lægen Rose, som bliver budbringeren af plottets baggrund. Imens arbejder Carrie på en forfremmelse, der er lidt op af bakke, og undervejs mødes de to kvinder i Carries drøm. Kan de hjælpe hinanden, ingen drømmen løber ud? For i drømme er der ingen garantier, og spørgsmålet er om de kan lære af hinanden og nå deres mål.

Exacting Essence er en ret surrealistisk bog at skulle anmelde, for på papiret, i en anmeldelse, er den virkelig svær at få til at give mening. Den er lidt som Alice i Eventyrland, der er i bund og grund intet i den der giver mening, men man læser den alligevel. På trods af sin lidt haltende udførsel, var den dog en fin bog, især på grund af sin ide. Med lidt mere arbejde og finpudsning kunne bind to godt gå hen og blive en virkelig stærk fortsættelse.

Har du læst den? Hvad synes du? Eller står den måske på din to-read liste? :books:

Området omkring Themsen

Efter at have set Big Ben og have befundet mig på London Eye siden af Themsen gik jeg faktisk tilbage over broen og satte kursen mod Tower of London. Oprindeligt ville jeg faktisk være gået hele vejen langs floden, eftersom jeg ikke havde travlt og egentlig gerne bare ville nyde så meget af London som muligt. Halvvejs måtte jeg dog give op og lytte til mine fødder. Turen mellem Embankment og Temple stationerne foregik efter ”bare hen til den næste lygtepæl”-princippet og ved Temple fandt jeg Oysterkortet frem og tog toget den sidste del af vejen. Inden da fik jeg dog set pæne bygninger, smukke lygtepæle, røde telefonbokse og nydt udsigten over vandet med blå himmel og solskin som selskab. :love:

Så ja, her kommer det. Et lille indblik i et London der ikke kun handler om store seværdigheder og historiske bygninger. Den slags områder elsker jeg nemlig også at se, når jeg er ude at rejse… :blussing:

themsen1

themsen2

themsen3

themsen4

themsen5

themsen6

themsen7

themsen8

Hvis jeg lige må have lov til at rose mig selv lidt her til sidst, så lagde jeg faktisk mine ruter sammen efter jeg kom hjem igen, og i løbet af hele mandagen gik jeg ca. 10 km. hvis jeg ikke medregner slentreturene omkring seværdighederne, samt turen i selve Hyde Park (som jeg kommer til i senere indlæg). #stolt 8)

Kelly Oram: Cinder & Ella

cinderandella Original titel: Cinder & Ella
Forfatter: Kelly Oram
Serie:
Forlag: Bluefields
Genre: Romance, contemporary, young adult, new adult
★★★ | Goodreads | Køb bogen til Kindle via Amazon

It’s been almost a year since eighteen-year-old Ella Rodriguez was in a car accident that left her crippled, scarred, and without a mother. After a very difficult recovery, she’s been uprooted across the country and forced into the custody of a father that abandoned her when she was a young child. If Ella wants to escape her father’s home and her awful new stepfamily, she must convince her doctors that she’s capable, both physically and emotionally, of living on her own. The problem is, she’s not ready yet. The only way she can think of to start healing is by reconnecting with the one person left in the world who’s ever meant anything to her—her anonymous Internet best friend, Cinder.

Hollywood sensation Brian Oliver has a reputation for being trouble. There’s major buzz around his performance in his upcoming film The Druid Prince, but his management team says he won’t make the transition from teen heartthrob to serious A-list actor unless he can prove he’s left his wild days behind and become a mature adult. In order to douse the flames on Brian’s bad-boy reputation, his management stages a fake engagement for him to his co-star Kaylee. Brian isn’t thrilled with the arrangement—or his fake fiancée—but decides he’ll suffer through it if it means he’ll get an Oscar nomination. Then a surprise email from an old Internet friend changes everything.

Cinder & Ella var lidt af en følelsesmæssig rutsjebane, ikke fordi den tog mine følelser fra dybet til højderne med sin handling, men fordi der var dele jeg elskede og dele jeg absolut hadede. Fra tid til anden var jeg tæt på at kyle min Kindle ind i væggen, og andre gange var jeg ret godt tilfreds.

Efter en bilulykke er Ella arret på både krop og sjæl, og tilmed mistede hun sin mor i samme ulykke. Derfor flytter hun ind hos sin far, der forlod hende da hun var otte, og skal bo hos ham og hans nye familie. Den nye familie var ret ofte årsag til en del af mine op- og nedture. Jeg kunne simpelthen ikke finde et standpunkt med dem, jeg kunne ikke finde ud af hvilken boks jeg skulle putte dem i, og da de begynder at bebrejde Ella for ulykken og alt derefter, må jeg indrømme at jeg var tæt på at sidde og bande og svovle for mig selv. Hvordan kan man overhovedet stå og bebrejde sin datter på den måde? Generelt var især hendes far bare genstand for stupiditet og hadefulde følelser, gang på gang på gang.

Brian på sin side er berømt filmstjerne uden kontrol over sit eget liv. Alt bliver styret for ham, inklusiv hans kærlighedsliv, eller i det mindste det falske af slagsen, som han pludselig er nødt til at leve sammen med sin medskuespiller, Kaylee. Det eneste Brian selv har kontrol over, er hans forhold til pennevennen Ella, og i første omgang fik det faktisk én til at have langt mere sympati med ham, end man måske ellers ville have haft. Senere hen haltede hans kontrol eller mangel på samme dog lidt, da den begyndte at modsige sig selv. Jeg sad lidt og tænkte at forfatteren på et tidspunkt skulle have løst et problem og derfor måtte glemme Brians mangel på selvstyring, men jeg bemærkede det altså som læser.

Brian og Ella var dog helt klart bogens styrke. De var søde både sammen og hver for sig, og deres lidt anderledes forhold gav bogen en ny form for karakter, der ikke ses i så mange andre kærlighedshistorier. Det var stadig ikke en spænding der ligefrem holdt én på kanten af sofaen, men man måtte som læser alligevel følge med, for at se hvordan det gik dem i næste kapitel. Desuden havde Ella noget mere ben i næsen end mange andre kvindelige hovedpersoner, og det klædte hende virkelig. Jeg holdt utrolig meget af hende undervejs, og Kelly Oram formåede at balance pænt på kanten og sørge for at ikke altid var sort og hvidt, men havde forskellige nuancer, både personerne og deres handlinger. Ella var aldrig perfekt, ej heller var Brian og det hjalp virkelig på opbygningen af både deres karakter og deres forhold.

Hvad der derimod trak ned lidt for ofte, var bogens sprog. Jeg var aldrig helt fan af forfatterens formuleringer, og især faldt jeg tit over kunstige dialoger og et sprogbrug der slet ikke var nødvendigt. Det virkede som om forfatteren prøvede at gøre bogen mere voksen, med et negativt sprog der slet ikke var velbegrundet, og samtidig blev der sørget for så meget plads til alt det negative omkring Ella, at hende og Brians forhold af og til gled for meget i baggrunden, i forhold til hvad der gav mening. Jeg fik indtryk af at forfatteren forsøgte at sidde på to stole på samme tid, men i stedet endte midt imellem dem, og det var en skam. Bogen kunne have været en glimrende feel-good historie, hvis den bare have stillet sig til tåls med dét og så ikke havde skulle forsøge at indeholde så meget andet.

Har du læst den? Hvad synes du? Eller står den måske på din to-read liste? :books: