Katie Alender: Marie Antoinette, Serial killer

marie Original titel: Marie Antoinette, Serial killer
Forfatter: Katie Alender
Serie:
Forlag: Scholastic
Genre: Young adult, mystery, fantasy, paranormal, ghosts, romance
★★★★★ | Goodreads | Køb bogen via Bookdepository | Køb bogen til Kindle via Amazon

Colette Iselin is excited to go to Paris on a class trip. She’ll get to soak up the beauty and culture, and maybe even learn something about her family’s French roots.

But a series of gruesome murders are taking place across the city, putting everyone on edge. And as she tours museums and palaces, Colette keeps seeing a strange vision: a pale woman in a ball gown and powdered wig, who looks suspiciously like Marie Antoinette.

Colette knows her popular, status-obsessed friends won’t believe her, so she seeks out the help of a charming French boy. Together, they uncover a shocking secret involving a dark, hidden history. When Colette realizes she herself may hold the key to the mystery, her own life is suddenly in danger…

Jeg vil ikke lyve, og sige at denne bog er helt og aldeles perfekt. For det er den ikke. Men den var perfekt for mig og derfor får den topkarakter!

Marie Antoinette, Serial killer er fuld af klichéer, forkælede rigmandsdøtre og søde europæiske fyre. Tilsæt en offentlig hemmelighed fra 1700tallets finere kredse og et spøgelse med begær for hævn, og så har du plottet. Alligevel knuselskede jeg den fra første til sidste side.

Jeg var i Paris sidste efterår og via denne bog tog Katie Alender mig med tilbage til de franske stræder, de smukke seværdigheder og den storslåede historie. Der var lige tilpas mange parisiske detaljer og jeg elskede at mindes de fantastiske omgivelser, efterhånden som Colette begav sig ud i Paris. Åh, hvem der bare var tilbage i det franske …

De fleste af personlighederne, hvis ikke dem alle, er så kliché-fyldte at man næsten burde hade dem. Det gjorde jeg bare ikke. Sommetider er det altså bare okay at en bog er både simpel, bekendt og stereotyp.
Colette var en fantastisk hovedperson, for selvom hun virkelig er en andenklasses bitch det meste af tiden, så kunne jeg stadig relatere til hende. Jeg forstod hende faktisk godt, mindedes godt hvordan det var selv at være teenager. Hvis ikke man har prøvet at stikke komplet udenfor i folkeskolen, så forstår man det måske ikke, men jeg må indrømme at Colette virkelig vandt mit hjerte, med sin indre usikkerhed og et brændende ønske om bare at være populær og bemærket. Hannah til gengæld var bitchen på første klasse. Helt igennem rædselsfuld, bedst som man tror man kan ane et glimt af menneskelighed, må man tro om igen. De to var som at se Mean Girls om igen, og i virkeligheden er det også en del af det bogen er. I bund og grund.

Marie Antoinette, Serial killer er i virkeligheden mere en spændende teenagehistorie med de klassiske elementer som at finde sig selv, stå ved sine rigtige venner og acceptere livet. Der er naturligvis tilsat spøgelsesdelen, men selvom den hævngerrige Marie Antoinette fylder meget af bogen, så skal man ikke læse den, med håb om en nervepirrende gyser, for det var det trods alt ikke. Netop derfor elskede jeg den også. Jeg elsker Katie Alender for at skrive nervepirrende spøgelseshistorier, som jeg tør læse. Jeg er en total kylling, jeg er i en alder af 28 stadig bange for mørke, og jeg er virkelig let at skræmme. Men Alenders bøger tør jeg godt læse. Også om aftenen. Jeg er for evigt forelsket, ganske simpelt.

Mordscenerne og de forskellige flashbacks var virkelig fint flettet ind i historien, jeg elskede hver og en af dem, og den måde de byggede videre på det hele på. Samtidig synes jeg at de formåede at bringe noget ekstra fransk med sig, især fordi forfatteren har flettet franske sætninger ind i monologerne. På trods af at jeg taler meget, meget lidt fransk selv, så synes jeg det var virkelig fint gjort og jeg mistede aldrig overblikket eller betydningen alligevel. Trods mine manglende fransk-kundskaber.

Denne bog ér en teenagebog. Den er fluffy sød, spændende, teenage-agtig, enkel og stereotyp. Den er også elskelig, godt skrevet, lidt uhyggelig, nuttet og med en total happy-go-overload slutning som virkelig giver de største tøsefilm kamp til stregen, når det gælder sukkersøde scener. Jeg elskede den.

Life of a Blogger: Quirks

Life of a Blogger er hostet af Novel Heart Beat og handler om at fortælle om dele af sit liv, som man måske ellers ikke lige havde fået delt på bloggen.

Åh, de skæve særheder som vi alle sammen har … Jeg synes egentlig at jeg allerede har udleveret store dele af mig selv gennem tiden, så jeg har måttet ligge hovedet godt i blød for at prøve at finde frem til noget I ikke allerede ved. :p

1-2-3-4-5

Jeg har en tal-mani med lydstyrken på fjernsyn, mp3afspiller og lign. Faktisk alt hvor man kan justere lydstyrken, for herhjemme skal den sættes til et lige tal. Eneste undtagelse er tallet 5, for det er halvdelen af 10 og tæller dermed også for et acceptabelt valg. Faktisk er 5 til enhver tid bedre end 4 og 6.
Jeg har ingen anelse om hvor denne gakkede vane stammer fra, jeg har haft den lige så langt tilbage jeg kan huske. Og det er altså ikke fordi jeg er dinogstiseret med tvangstanker eller lign.

Den faglige arbejdsskade

Jeg har arbejdet i servicefaget i sammenlagt mere end 10 år af mit liv. Jeg har siddet bag kassen og scannet alt fra mælk til bøger og medicin. Jeg har gået på gulvet og lavet udstillinger, rettet varer og bestilt nye produkter hjem. Jeg har siddet i indkøbsmøder. Jeg har lagt vagtplaner og udfyldt officielle papirer. Jeg har været omkring lidt af det hele, men dén del der har sat sit største spor på mig, har nok været konceptet bag at butikken skal se indbydende ud. I dag har jeg virkelig svært ved at handle ind, gå forbi en rodet hylde og så ignorere den. Mine indgroede vaner har det så afgjort bedst, hvis jeg lige kan standse op og sørge for at dåsetomaterne står lige og ud til kanten, og at rugbrødet ikke ligger uden for sit eget område.

Midt om natten

Jeg har faktisk aldrig været det store nattemenneske. Klokken skal helst ikke blive over midnat, før jeg ligger under min dyne, for der er jeg altså bare træt. Uagtet om det så er nytårsaften eller hvad ellers. :griner: Alligevel er det gerne på de allerseneste timer at jeg har størst inspiration til at skrive, og her mens jeg har arbejdet på min første roman, har jeg tit måtte stå ud af sengen igen, fordi en ide pludselig er braget ned i mit hoved, og nægtet at give slip. Så sidder jeg ellers og gaber mig igennem de næste timers arbejde, inden jeg kan lukke computeren igen, og gå i seng med en tilfreds følelse.

Jeg kan læse hvor som helst … Næsten

Jeg har stort set altid en bog med i min taske. Jeg kan læse i toget, på en cafe, i min frokostpause, på mit studie, midt på Nørreport … Jeg befinder mig sjældent et sted, hvor jeg ikke kan fordybe mig i en bog, hvis jeg får tid til overs. Bortset fra ét sted, og det er i bussen. Jeg duer af ukendte årsager ikke til at læse i en bus, der bliver min hjerne ved med at vende tilbage til hvor langt jeg nu er, og hvornår jeg skal af.

Jeg hører bedst på det højre øre

Det er faktisk konstateret af en ørelæge for ganske nylig. Årsagen er at jeg som helt lille konstant led af mellemørebetændelse, og åbenbart primært på venstre øre. Det er dog ikke en forskel jeg kan mærke i det daglige. Den eneste måde jeg bliver mindet om det i dag, er når jeg selv kan høre (eller folk påpeger) min talefejl, der kom sig af at jeg hørte så mange ord forkert. I dag er langt det meste rettet op, men enkelte ord kan min hjerne ikke acceptere at der er forskel på. Og i den forbindelse: Hvis I en dag møder én der udtaler et ord forkert, så hold **** med det. H*n ved det garanteret godt, det hjælper sjældent at påpege det midt i en samtale!

Tør du fortælle om din største særhed?

Spotlight: The Undead

The Undead: Playing for Keeps

TheUndeadCover Forfatter: Elsie Elmore
Genre: Young-adult, paranormal
Forlag: Curiosity Quills Press
Udgivelsesdato: 3. september 2014
Cover layout: Alexandria Thompson

When an undead woman with serious de-comp issues stalks sixteen-year-old Lyla Grimm, her hope of rescuing her rock-bottom reputation takes a back seat. Especially once Lyla’s new talent of resurrecting the dead draws the attention of Eric, a Grim Reaper with a guitar and a chip on his shoulder.
While Lyla navigates the gossip-ridden halls, Eric works to gain her trust and discover why Death’s clients aren’t staying down. If she passes on her gift, his death-messenger destiny might be altered. But the closer he gets to Lyla, the less sure he is of his plan. The dead are way easier to deal with than the living.
Gossip explodes, the Grimm family implodes, and desperation sets in. Death wants the gift and a soul. Lyla and Eric face hard choices with hidden consequences. Sometimes life’s choices aren’t really choices at all.

Om forfatteren

ElsieElmoreprofilepicture Elsie Elmore lives in North Carolina with her husband and two kids.
With a science education degree from NCSU, she never imagined she would someday write stories that challenge the laws of nature. She loves the color red, has an appreciation for chocolate and coffee that borders on obsession, and wishes fall temperatures would linger year round.
Elsie is a member of several writing organizations: RWA, SCBWI, and WSW. The Undead : Playing for Keeps is her debut novel.

Find hende her: Hjemmeside | Facebook | Twitter | Goodreads

Smugkig på første kapitel

My stomach drops when I see the dead woman lying on the table. Convinced the dim light is playing tricks on my eyes, I reach over and flip the switch. The overhead fluorescents flicker on and light cascades down onto the body. Dread replaces the doubt. I move closer for a better look. She’s not peaceful like the others. This is bad, really bad. Mom will go ballistic when she sees this.
“Lyla, what are you doing back here?” Ben whispers and gives me a playful shove.
I flinch, almost coming out of my skin. Ben’s always been better at the scaring game we started a long time ago. While I both love and hate our game, I also suck at it.
I turn and squint at him. “Asshole. This room should be off limits.”
“Language,” he chides and clicks his tongue. After glancing at the body, he steps up beside me and snickers. “You’re in so much trouble,” he says, drawing out each word as if it were a paragraph.
“No, I’m not.”
“Where’s Kate?”
“She’s gone, I guess.”
Kate Huntington, the eccentric beautician with tacky green highlights is gone, and only her handiwork remains. Glittery blue eye shadow and sapphire eyeliner cover the dead woman’s lids. Black mascara coats her lashes so thickly that her eye sockets resemble piles of tangled spider legs. She looks like a showgirl, an old, dead showgirl. I don’t even want to acknowledge the dark foundation, the cherry red lipstick, or the words “I quit” scrawled in eyeliner across her forehead.
“Mom and Dad are going to freak when they find out she left this. Mrs. Weller’s visitation is tonight.”
“Wait.” Ben’s interest shifts and he takes a closer look at the still body. “This is Mrs. Weller?”
“Yeah.”
“Leave her. Nobody will come see her anyway.” His nose wrinkles at the lifeless form. “Everybody hated her.”
“You hated her. I don’t think everyone else did.”
“She was horrible.”
“You’re still holding a grudge? You were in seventh grade when she busted you for taking off during the Chamber of Commerce field trip. Let it go.”
I lean closer to Mrs. Weller’s face. She looks like a sweet old lady, if you ignore what Kate did, but Ben always hated her. Then again, Ben dislikes most of his teachers. They all want him to work harder to meet his potential. Ben has other plans for his potential.
“Whatever. You wouldn’t know. Your nose stays stuck so far up their—”
I elbow him in the ribs. “Grab me a wet washrag. I’ve got to fix this.”
“No. I’m not touching anything in here, her included.”
“I didn’t ask you to touch her. I just asked you to get a washrag. You scared?”
“Disgusted is more like it.”
I huff, walking over to the sink. The room reeks of disinfectant, but it’s better than the embalming room smell that clings to everything like cobwebs.
“Are you worried Dad will mistake your help for interest? You know, this place isn’t the enemy.”
“Easy for you to say. He’s not trying to steal your future.” He crosses his arms. Ben’s senior year has been a struggle about his future. He and Dad both want control.
Grimm Funeral Home is now run by the fifth generation of Grimms. Dad worked here part-time as a teenager and returned after college just as his father before him had and so on and so on.
“What are you doing here anyway?” he asks. “Mom and Dad will be pissed if they catch you back here.”
“I came to ask Mom about spending the night at Cassie’s.”
“But Mom’s not in here.”
“I know. But I couldn’t walk by the door without peeking. And this is what I found.”
The water from the faucet splashes around the big white ceramic basin. Every room down the back hallway has too much white: white walls, white counters, and white cabinets. Everything feels sterile, worse than a doctor’s office.
“You’re really going to touch her?” Ben asks, now standing farther away from the table.
“Yep. I am.” I haven’t thought about it enough to freak myself out, unlike Ben. “It’s just a body without a soul, like a table. No big deal. Well, except for the horrendous makeup.”
“I wouldn’t. Mom and Dad are going to rail on you if you screw this up, which you’re going to do.” He sweeps his dark hair off his forehead while he inches backwards. “You don’t wear makeup. How are you going to know how to put it on?”
“I’ll rely on my artistic ability.” I dab Mrs. Weller’s face with the warm rag. “Besides, I do wear makeup.”
“Lyla, stop.” He points at the table. “Aren’t you supposed to be licensed or vaccinated to do this? What if she was sick or something?”
Is that genuine concern in his voice? “I’ll be fine. Besides, it has to get done. Mom’s got too much going on today and Dad doesn’t know the first thing about makeup.”
“Touching her is a bad idea,” he snaps.

Waiting On Wednesday #008

Waiting on Wednesday er hostet af Breaking the Spine og har til formål at fremvise nogle af de smukke bøger, man venter spændt på udkommer i fremtiden. I denne er min WoW …

sisters Titel: Sister’s Fate
Forfatter: Jessica Spotswood
Udgives: August 2014

A fever ravages New London, but with the Brotherhood sending suspected witches straight to the gallows, the Sisters are powerless against the disease. They can’t help without revealing their powers–as Cate learns when a potent display of magic turns her into the most wanted witch in all of New England. To make matters worse, Cate has been erased from the memory of her beloved Finn. While she’s torn between protecting him from further attacks and encouraging him to fall for her all over again, she’s certain she can never forgive Maura’s betrayal. And now that Tess’s visions have taken a deadly turn, the prophecy that one Cahill sister will murder another looms ever closer to its fulfillment.

Goodreads | Bookdepository | Køb bogen til Kindle via Amazon

Hvilken bog venter du spændt på for tiden?

Top Ten Characters I Would Want With Me On A Deserted Island

Top Ten Tuesday stammer fra Broken and Bookish og giver hver tirsdag en ny Top 10 liste over noget fra bogverden.

Denne uge handler det om hvilke 10 fiktive personligheder man ville have med på en øde ø, af enten den ene eller den anden grund.

dodsspillet Katniss Everdeen fra The Hunger Games fordi hun er top sej. Hun kan jage, ved hvordan man overlever i naturen og er generelt fornuftig at have med, hvis det gælder om at holde sig i live.
Peeta Mellark fra The Hunger Games fordi han er stærk, og selvom det er Katniss der har ”buen spændt” i deres forhold, så tror jeg at jeg ville føle mig ret tryg i selskab med Peeta. Og kan jeg få Josh Hutcherson udgaven med, så ville det såmænd være helt fint. Jeg mener, det er en øde ø, der må gerne være noget pænt at se på.

krucifiks Robert Hunter fra serien af samme navn. Jeg ved ikke helt hvorfor. Det er ikke fordi jeg forventer de store mordgåder på denne jævnt tomme ø, men det virker på en eller anden måde fornuftigt at have intelligent og skarpsindig en mand med sig. Hvis nu man … Øh … Okay, jeg ved det ikke. Jeg vil bare gerne have ham med, okay?

fireandflood Tella fra Fire & Flood fordi hun har erfaring med at overleve uden at slagte alt omkring sig. En medmenneskelig overlevelseshjælper virker som et fornuftigt valg i sådan en situation. Bare så der ikke går helt gladiator-kamp i den på andendagen.
Desuden kan hun tage Maddox med sig, og så ville vi have noget sødt selskab også, som måske endda kan blive ret nyttigt hvis der er forskellige dyr på øen.

collector Dante Walker fra serien af samme navn, fordi han er smoking hot og godt selskab.
Ja, så let en begrundelse kan jeg godt slippe af sted med. Han er Dante Walker for pokker, jeg behøver ikke yderligere forklaringer!

rebelbelle Harper fra Rebel Belle fordi hun er sød, og holder på manerene og dagligdagstingene, så livet på øen forhåbentlig vil virke lidt mere som et fornuftigt liv, og så virker hun også ret fornuftig at have med, så adræt og kick-ass agtig som hun er.

gone Sam fra Gone fordi han er god til at tage en hvis form for lederskab i vanskelige situationer, er sød og så virker den der evne egentlig også ret fornuftig at have med sig. Ikke mindst når man, som jeg, er jævnt mørkerad.

starters Callie fra Starters fordi der snart mangler noget kvindeligt selskab på denne her liste, og hun virker som en god personlighed at have med. En man godt kunne holde af og være venner med, men som også kan bringe lidt nytte i arbejdet med at overleve.

oprorer Dominic fra Oprører fordi han er helvedes lækker (høhø) og fordi jeg gerne vil have ham med mig. Yderligere forklaring behøves ikke, men okay, det kunne da sikkert også være ret nyttigt at have én med vinger. Når man en dag bliver træt af øen, kan han vel forhåbentlig flyve efter hjælp.

dod Sookie Stackhouse fra serien af samme navn, fordi hvis man samler elleve mennesker på en ø, er det nærliggende at man før eller siden får lyst til at slå én ihjel af ren irritation over situationen – Og her virker Sookie bare som et virkelig godt bud på et perfekt offer.
Så behøver det heller ikke at gå ud over de fornuftige personligheder …