Jean-Pierre satte en hånd op for at de andre skulle standse. Og i modsætning til tidligere forstod Gumpy signalet denne gang. Jean-Pierre rodede i rygsækken, fandt et lille spejl på en tynd metalarm frem og holdt det ud forbi dørkarmen, så han kunne kigge rundt om hjørnet. Inde i salen så han tre vagter ligge på gulvet. Alle bagbundet og med knipler i munden.
Længere inde i rummet så han nogle mørke skikkelser. De var svære at se tydeligt. Som mørke i mørket. Nogle nattens skygger. Og midt i rummet … en tom montre! Det var lykkedes for nogen at stjæle diamanten, og de var inde i salen lige nu! Jean-Pierre vendte sig hurtigt om mod de andre og satte dem ind i situationens alvor. Det her var meget uventet. Og slet ikke godt.
Hvad gør vi? spurgte Gumpy forskrækket. Han havde ikke regnet med, der ville være andre som havde interesse i hans hjerte.
Historien om Gumpy er én af den slags, som jeg – med mine 26 år – nok er alt for gammel til, men ikke desto mindre; da høflige Lars Kristensen trådte ind i min biks og præsenterede mig for bogen, måtte jeg simpelthen have mine små fedtede fingre i den, for at finde ud af hvem Gumpy var, og om han ville finde sit diamanthjerte igen. Og jeg blev ikke skuffet.
Gumpy er den sødeste lille gargoil man kan tænke sig. En rigtig dreng, der helst ikke lytter til hvad mor og far siger og derfor ender ud i problemer. Problemer der hurtigt bliver væsentligt større end han havde troet muligt. Og hvad gør en ikke fuldt udvokset gargoil, når han render ind i problemer? Han får selvfølgelig hjælp af to børn.
Bogen er ganske godt skrevet og jeg vil vædde med at børnene, der er målgruppen for denne bog, vil elske en højtlæsningsstund med deres forældre. De kan klukke sig igennem historien om den ildpruttende gargoil, som – trods problemer og lidt uansvarlighed – også formår at flette en lille morale ind omkring dét at være god mod andre og behandle hinanden pænt. Blandt andet. Især forestiller jeg mig at den vil være god til drengene, når de har bygget huler og spillet forbold en hel dag, og gerne skal geares lidt ned, inden natten falder på.
Så mangler I en bog til aftenlæsningen med familiens yngste, synes jeg at du burde smutte ned i den nærmeste boghandel og finde eventyret om Gumpy. Hver dog beredt på at der er forholdsvis meget tekst i bogen, så det er ikke fordi man kan erstatte den vante pixibog med et kapitel om gargoilen. Det er en solid børnehistorie med spænding og indhold og dét bærer teksten også præg af. Der er forholdsvist meget gods i bassen her, især taget i betragtning af genren, men for mig er dét en del af charmen ved Gumpy; han kan fungere fint som højtlæsning til en forholdsvis bred målgruppe af børn, netop på grund af historien.
Gumpy har i øvrigt også sin egen hjemmeside og selvom den ikke er den mest professionelle af slagsen, kunne jeg forestille mig at poderne vil synes den er skæg at boltre sig på, efter at have stiftet bekendtskab med den lille gargoil.



Cleopatra de Nile har altid været skolens dronning, men nu er det som om de to nye piger, Melody og Frankie, hele tiden stjæler billedet.




men de er altså helt klart dét værd og de er sindssygt nemme at lave. De bedste cookies jeg nogensinde har haft fingrene i selv i hvert fald.

En gang omtrent hvert tiende år dukker der en fortælling op, som rører hjerte og sjæl hos læsere på tværs af alle grænser – som Den lille prins af Saint-Exupéry, Jonathan Havmåge af Bach og Alkymisten af Coelho … Rosens stemme er sådan en bog. Den har inspireret og fortryllet læsere fra forskellige kulturer over hele verden.

Send mig en mail begge to, så sender jeg kontaktoplysningerne videre til jer, så I kan få jeres præmie.