Life of a blogger: Before 2014 ends

Min kalender siger mig at det er blevet d. 18. december og selvom det ikke føles sådan for mig, så er jeg rimelig forvisset om at den har ret. December er indtil nu forsvundet lidt i en tåge af eksamensopgave, juletravle timer blandt bøger og kunder, en let blafren fra kalenderlyset på spisebordet, glitrende bånd der krøller pænt på toppen af de indpakkede julegaver og en del ture til biblioteket.

Men først og fremmest har december for mig betydet eksamensskrivning. Om 2½ uge står jeg i indre København med en færdig hovedopgave, som jeg med sommerfugle i maven vil overlade til receptionisten på mit studie. Til den tid er der ikke meget mere at gøre, andet end at vente på min eksamensdato, og så ellers forsvare min rapport så godt som det er mig muligt. Og krydse fingre for at min underviser og censor også kan se guldkornene.

2014-1

2014-2

Men selvom jeg har fået puttet hygge, stearinlys, æbleskiver og julegaveindkøb ind mellem de mange linjer i Word-dokumentet, de tunge analyser og den mere spredte research, så føler jeg stadig ikke at jeg har fået alt ud af december, som det burde være muligt. Måske det også er fordi at 2014 snart ringer ud i det hele taget. Det er ikke kun julemåneden der snart er forbi, men hele året. For mig skaber det altid en lille smule pres på om jeg nu har fået det optimale ud af året. For mig har 2014 været et godt år. Jeg har været gladere, og jeg har holdt min lovning til mig selv om at jeg vil få alt det ud af livet, jeg kan. Jeg vil leve mit liv, som jeg ønsker det, og ikke efter hvad alle andre synes. Jeg vil være lykkelig. Og det er gået ret godt.
Derfor har jeg heller ikke de store banebrydende ting på tapetet inden året ringer ud. Jeg håber at jeg kan færdiggøre de bøger jeg er i gang med, så januar kan starte på et helt rent blad, bogstaveligt talt. Jeg håber at få fulgt op på Supernatural, som har haltet lidt her i december. Jeg håber at de sidste 13 dage af året, vil leve op til de øvrige 11 måneder og 18 dage.

Hvad vil I gerne nå inden året er omme?

Sådan ser min december ud

Som de fleste faste læsere vist efterhånden har opdaget, så sidder jeg godt begravet i en dynge af eksamensskrivning her i december. Efter en veloverstået praktik hos Sunweb i august-november har jeg haft fri til at skrive siden, og det har budt på en ganske konkret arbejdsplan, enkelte dages afbrydelse af travlt salgsarbejde i boghandlen, og et par hyggestunder med gode veninder. Men først og fremmest har december været lig med eksamensopgave, og når jeg til januar vil tænke tilbage på denne måned, vil det også være dét jeg husker julen 2014 for.

studie1

studie2

Og det er faktisk helt ok at december = eksamensopgave. Jeg forsøger at forene det sure med det søde, men i virkeligheden er det ikke så svært, for jeg elsker mit emne. Jeg arbejder med digital planlægning og brand awareness, og jeg synes jeg har fået fat i nogle spændende og interessante teorier og overvejelser. Selv når det hele har været lidt surt og jeg har følt at jeg er gået i ring omkring mig selv, så har det hjulpet at kunne kigge på en slumrende kat, et blafrende kalenderlys og sørge for at nyde de velfortjente frokost- og eftermiddagspauser med gode sandwichs og lidt hyggelæsning. For det skal der også være plads til. :blink:

aww

zits

Og fordi jeg er nysgerrig, så kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan jeres liv er forløbet her i december. Er I også studerende og sidder begravet i opgaveskrivning eller normale afleveringer? Eller er I allerede ude på arbejdsmarkedet og føler lidt at december er næsten som alle andre måneder på året? :huh:

Ginger Scott: How We Deal With Gravity

howwedeal Original titel: How We Deal With Gravity
Forfatter: Ginger Scott
Serie:
Forlag: Ginger Scott
Genre: New adult, romance, contemporary, young adult
★★★★ | Goodreads | Køb bogen til Kindle via Amazon

When her son Max was diagnosed with autism, Avery Abbot’s life changed forever. Her husband left, and her own dreams became a distant fantasy—always second to fighting never-ending battles to make sure Max was given opportunity, love and respect. Finding someone to fight along her side wasn’t even on her list, and she’d come to terms with the fact that she could never be her own priority again.

But a familiar face walking into her life in the form of 25-year-old Mason Street had Avery’s heart waging a war within. Mason was a failure. When he left his hometown five years ago, he was never coming back—it was only a matter of time before his records hit the billboard charts. Women, booze and rock-n-roll—that was it for him. But it seemed fate had a different plan in mind, and with a dropped record contract, little money and nowhere to go, Mason turned to the only family that ever made him feel home—the Abbots.

Avery loved Mason silently for years—until he broke her heart…completely. But time and life have a funny way of changing people, and sometimes second chances are there for a reason. Could this one save them both?

How We Deal With Gravity er egentlig ikke en bog der som sådan overrasker synderlig voldsomt. Den er meget lidt nytænkende og der bydes ikke ind med de helt store wow-effekter, men den har til gengæld dybde, eftertænksomme øjeblikke og masser af sødme.

Avery irriterede mig desværre store dele af tiden. Okay, bevares, jeg er ikke enlig mor og slet ikke til en med autisme, så jeg skal muligvis bare knytte sylten, men jeg fandt det dybt enerverende at en personlighed der skulle beskrives som værende så stærk og modig og bl.a. bl.a. bl.a. kunne bruge så store dele af sin tid på at tude over alting og whine over hvor hårdt hendes liv var, havde været, hvor uretfærdigt andre behandlede hende og Max og yada yada yada. Knyt. Nu. Sylten. Dame. Ja, det er hårdt at være enlig mor, og nej din søns sygdom gør ikke live nemmere, men nu må du fandeme lige bestemme dig for om du vil være stærk og frontkvinde i felten eller om du vil sætte dig i et hjørne og modtage ynk.

Det hjalp dog på det, da bogen langsomt passerede halvvejs og Mason trods alt fik hende til at live lidt op og komme ud af sin ynkelige skal af selvmedlidenhed. For mig var det lidt et vendepunkt, ikke kun omkring karaktererne, men også i hele bogen. Det klædte virkelig både Avery og Mason at de fik påvirket hinanden til det bedre. Sidstnævnte faldt lidt mere ned på jorden, men selv da han begyndte at rette lidt ind, var han stadig min favorit. Jeg elskede kapitlerne fra hans synsvinkel af, og jeg synes at Ginger Scott formåede at gøre ham ganske menneskelig og interessant, både med hans egen baggrundshistorie og med hans betragtninger omkring Max. Hvor jeg synes at Avery gik for meget rundt i sin egen løvemor og rosenrøde betragtninger omkring den perfekte syge søn, så virkede Mason altså bare noget mere nede-på-jorden og realistisk omkring sine overvejelser og sin omgang med knægten.

“Avery was totally in love with you.”
“Don’t beat yourself up over that. She had pretty low self-esteem back then.”

Til gengæld irriterede en af bipersonerne mig helt voldsomt, langt mere end Avery. Faktisk så meget at jeg simpelthen ikke kan udelade hende af denne anmeldelse. Hvor Avery bare var ynkelig af og til, var hendes veninde Claire da typen der bare skulle zip it og koncentrere sig om at mele sin egen kage. Hold kæft en stor-sladrende harpe af en blandingsmaskine altså. Hør, det er pænt af dig at du passer knægten, og hjælper din veninde, men kunne du måske hjælpe på andre punkter også? Som fx at lukke røven i helt usigelig høj grad, så du ikke plaprer ud med alle hendes hemmeligheder hvert sekund?

Men nøjagtig som da jeg læste This Is Falling elskede jeg sproget og Ginger Scotts sans for at skrive detaljer ind i sine sider, uden at man helt opdager det, som læser. Hun formår at formulere sig flot og med eftertænksomme betragtninger, uden at det bliver for højfilosofisk og efterlader læseren på gulvet, og det kan jeg godt lide. Nogle gange behøver man ikke skrive med skråskrift, hvis blokbogstaver kan give den samme effekt.

“And I’ve never wanted to be someone’s someone. But damn do I want to be her everything.”

Dog skal det siges at jeg denne gang synes at bogen var lige lovlig lang i forhold til sin spændingskurve. Det gjorde ikke selve bogen dårligere, men jeg havde gerne set et par bølger i spændingskurven eller lidt færre sider. Jeg havde en rimelig lang passage lidt før midt i bogen, hvor jeg må indrømme at det kostede lidt ekstra kræfter at komme igennem og fortsætte læsningen, fordi det synes som om at intet skete. På den anden side havde jeg også øjeblikke hvor jeg måtte snøfte lidt ekstra af rørstrømskhed og det vejede i dén grad op for en del af det mindre positive.

Har du læst den? Hvad synes du? Eller står den måske på din to-read liste? :books:

Big Ben & Houses of Parliament

Efter et pitstop ved Trafalgar Square gik turen videre mod Big Ben og Houses of Parliament, eller Westminster Palace som det også hedder. Jeg ”nøjedes” igen med at se stedet udefra, men under et gensyn med London tror jeg faktisk godt at jeg kunne tænke mig at komme ind og se stedet indefra. Jeg har dog ikke helt fanget hvorfor det kun er UK borgere der må få lov til at se Elizabeth Tower og Big Ben, er der nogen der ved det? I mit hoved kan jeg ikke se en fornuftig grund til at vi turister skal snydes. :forvirret:

bigben1

bigben2

bigben3

bigben4

bigben5

bigben6

Ja, så fik I også lige et indblik i hvordan mit dagsprogram så ud, for som det ses på uret var klokken lige omkring elleve da jeg befandt mig nede på gaden omkring uret. :blink: Tror jeg brugte ca. tre kvarter på stedet, men jeg ved det faktisk ikke for jeg havde min telefon slukket og brugte ikke Big Ben som ur for min tid. I det hele taget var min mandag ren ”hvad har jeg lyst til nu?” uden at kigge på et ur på noget som helst tidspunkt. :)

Efter at have været turen rundt omkring både ur og palads/parlamentsbygning smuttede jeg over Westminster Bridge for at tage lidt billeder fra den side også. Nu kunne man jo så have været smart at tage London Eye samtidig, når man var der, men det gjorde jeg faktisk ikke, og det var med fuldt overlæg. Næste indblik bliver derimod om et andet London område, men først: Westminster Palace!

bigben7

bigben8

bigben9

bigben10

bigben11

bigben12

Hvordan har I det med denne kendte London attraktion? Har I været inden for og kigge?

Showcase Sunday #06

Showcase Sunday strammer fra BooksBiscuitsAndTea og er beregnet til at vise nye bøger man har fået eller købt den seneste tid. Det kan også være bøger der er kommet med hjem til låns fra biblioteket eller venner og familie. Er det nyt i dit hjem og er det bøger, så er det til en Showcase Sunday.

Da det i slutningen af november var Black Friday benyttede jeg mig af et tilbud hos Saxo.com og bestilte et par bøger hjem, som jeg forgæves havde forsøgt at skaffe i London. Og nu ved jeg godt at der sidder et par pessimister derude og øffer over elendige rabatter på “kun 20 %” og yada yada, men jeg kan altså godt mærke 20 % rabat på min samlede regning, så hvorfor ikke få det, når man nu har muligheden? :blink: Jeg må indrømme at jeg synes det virker enormt forkælet at sidde og klage over en rabat. Seriøst? Hvorfor ikke være glad for at man får rabat? :huh:

Anyway, jeg havde egentlig tænkt mig at bestille dem hos Bookdepository fordi det var det billigste, men med rabatten blev det billigere fra Saxo, hvilket jeg da kun er fan af. :blussing: Det er jo så ikke tilfældet længere, så sidder I derude og får selv lyst til at bestille dem hjem inden jul, så anbefaler jeg stadig mit trofaste Bookdepository der endnu aldrig har skuffet mig. :love:

christmasbooks1

christmasbooks3

Det blev til to af mine absolutte yndlingshistorier A Christmas Carol af Charles Dickens og The Night Before Christmas af Nikolay Gogol. Det er snart en del år siden at jeg læste sidstnævnte, men jeg glæder mig til en genlæsning. Jeg husker den som anderledes, men god og så er den jo ligesom Charles Dickens også adopteret til en del film (og faktisk også operaer).

hunt1

hunt2

The Hunt og The Prey af Andrew Fukuda er de to første i en serie, jeg fik ikke købt 3eren ved samme lejlighed, men det kan jo altid komme. :floejter:
Det er en serie der fås i en del forskellige udgaver og jeg ville faktisk hellere have haft denne udgave af The Hunt men jeg kunne ikke finde en matchende fortsættelse, så den opgav jeg.

… Men så er jeg også færdig med nye bøger indtil juleaftens gaver åbnes, for mit bogkøbestop er stadig kørende. :blink: