De 7 Synder udkommer til september!

I torsdags kunne jeg endelig dele en virkelig spændende nyhed, men i første omgang blev den kun kastet op på Facebook. Jeg må – som gammel blogger – med skam indrømme at det er dér jeg offentliggøre nyheder først. #sorrynotsorry

Men til den glædelige nyhed, så var DreamLitt ude med ordet først, og derfor kunne jeg også godt kaste mig ud i det, med en rimelig sikkerhed: SEPTEMBER 2016 bliver (7-9-13, bank under bordet!) udgivelsen for De 7 Synder! <3

Da jeg skrev kontrakt med Dreamlitt afsatte vi 12 måneder til redaktionsarbejde. Med en masse hårdt arbejde og endnu dygtigere folk, har vi dog formået at speede den proces gevaldigt op. Første sats var at prøve at nå Bogforum. Men det bliver altså endnu bedre. Vi satser på at have den med på alle efterårets messer, altså OGSÅ Fantasyfestival i Esbjerg og Herlufsholm Fantasy Bogmesse i Oktober. Og selvfølgelig BogForum i November. Jeg er begejstret for at det kan lade sig gøre, for er der noget bedre sted at fange fantasylæserne, end dér?

Der snakkes pt om signeringer og events i forbindelse med udgivelsen, så hvis du kender en forretning, et bibliotek eller et privat arrangement i det danske land der kunne have interesse i at få en debutforfatter ud for at fortælle om dét at skrive en bog, udgive den og om fantasygenren generelt, så kontakt mig endelig. Jeg kommer meget gerne ud til et sted nær dig, og kun fantasien sætter grænser (næsten da). :blink:

10 tegn på at du er en vaskeægte bognørd

stemning

✗ Du bruger mere tid i boghandlen, end du gør i alle andre butikker til sammen.
✗ Du går aldrig ud af dit hjem, uden at have en bog i tasken.
✗ Du ejer så mange bøger at folk hellere vil forære dig et gavekort, end forsøge at finde en bog du ikke allerede har.
✗ Din mest brugte sætning er ”Øjeblik, jeg skal lige læse det her kapital færdig.”
✗ … Skarpt efterfulgt af ”Se denne her bog, jeg lige har købt!”
✗ Du spiser gerne havregryn i to uger, for til gengæld at kunne købe den dyre, smukke hardbackudgave af din yndlingsbog.
✗ Du har en post på budgettet der hedder “bogindkøb” og du bruger altid flere penge, end der er afsat.
✗ Det første spørgsmål du stiller fremmede mennesker, er hvilken bog, der er deres favorit.
✗ Du ser aldrig filmen, før du har læst bogen og dannet dig dine egne billeder og egen mening ud fra teksten.
✗ Du er i evig mangel på hyldeplads til dine bøger.

Kan I komme på flere, mine elskede medsammensvorne på bogfronten? :blink:

Hvem er Kane? (part 2)

arbejde2

Jeg lovede en part 2, so here goes: 5 andre facts og detaljer fra min romans første udkast. Det sjove er jo, at selvom jeg selvfølgelig ikke ender med et helt andet plot end oprindeligt, så vil der ske ændringer fra nu af og frem til udgivelsen. Det bliver både spændende, lærerigt, kreativt og sikkert også møghamrende hårdt fra tid til anden. Men det bliver sjovt, en dag at kunne se tilbage på.

Har du ikke læst part 1 af denne miniserie, så smut lige herhen og start der måske. Det kan godt være at det giver mest mening. Og så til indlæggets egentlige formål: 5 nye spørgsmål fra min indre kritiker, der leverer de saftige detaljer direkte til jeres skærm. :blink:

Kanon. Vi har altså en dreng og en savlende ulv. Kan du diske op med noget bedre?
Jeg har Aisha. Hun er Kanes kvindelige sidestykke undervejs, og blev mit andet lille fiktive barn. Jeg endte med at holde ret meget af hende, selvom hun i starten blev skabt til at være distanceret og reserveret.
Hendes navn udtales AY-shah og er arabisk, hvilket faktisk er lidt ironisk, for hun er skabt med et udseende der på ingen måde svarer til det arabiske navn. Igen blev det valg ud fra betydningen. På arabisk betyder det noget i retning af ”i live” og på Swahili betyder det ”liv”.

Skal du holde en takketale på sidste side?
Det håber jeg da, at jeg får lov til. Jeg ved ikke om det er noget der skal være der, eller om jeg bare læser mange bøger af meget taknemmelige forfattere, men jeg håber da at jeg må inkludere en ”jeg takker” note til sidst i den færdige bog. En af dem der står øverst på listen, er stadig min første korrekturlæser og største støtte, Christian. Han har været så uendeligt meget værd lige fra starten af, at det slet ikke kan beskrives. Som en spinkel tak, optræder han faktisk også i bogen, ganske kortvarigt. Jeg skabte en karakter med hans navn, og brugte sågar en lille del af Christians kone ved samme lejlighed, som en spinkel tak for at have taget så meget af hendes mands tid.

OK, men spol lige tilbage: Hvordan slipper man overhovedet en synd løs?
Godt spørgsmål. Min løsning blev at kreere hver og én af dem i en fysisk form, så de optrådte som personer, på lige fod med alle mine andre karakterer. Det fik jeg en del sjov ud af, men én af mine favoritter blev den kvindelige Begær, der i det oprindelige manuskript er Synd nummer tre.

”Det her er vist din.” Stemmen var fløjlsblød, feminin og lys. Langsomt løftede han blikket og mærkede hjertet stå stille i brystet. Kvinden bag stemmen var høj og slank, med smal talje og brede hofter. Håret var flammende rødt og bølgede ned over ryggen i store krøller. De grønne øjne smilede skælmsk i det ellers blege ansigt, hvor et drys af fregner var strøget ud over næseryggen. Den hvide kjole bølgede hele vejen ned til gulvet, mens korsettet sørgede for at holde den stramt over maven og fremhæve hendes slanke talje. Kavalergangen overlod væsentligt mindre til fantasien end normalt i denne verden.

Det lyder som om alt bare var fjing-fjong. Hvor lang tid brugte du overhovedet på den historie?
Fra jeg satte mig ned med et tomt Word-ark og til jeg satte det sidste, redigerede punktum i mit udkast til forlagene, brugte jeg ca. 2 år. Heraf var det sidste 1½ år en del mere struktureret og seriøst end de første måneder, og var den tid hvor jeg for alvor arbejdede på et skabe et resultat. Nogle nætter flød det hele af sig selv, og det føltes fantastisk. Andre dage skulle jeg tvinge mig selv til skærmen, for at holde det ved lige og holde mig selv til ilden.

Hvor er det dog sødt. Så nu tror du at du kan leve af det her fremover?
Overhovedet ikke! Jeg er realistisk nok til at vide, at dét at kunne leve af at skrive er forbeholdt de få. Og selvom jeg er ret glad for min bog, og da også allerede er i gang med et nyt manuskript som jeg pt har ca. 1/3 færdigt af, så ved jeg også at der stadig venter masser af hårdt arbejde forude. Jeg bilder ikke mig selv ind at jeg er den nye Rowling, og at jeg ender på forsiden af New York Times dagen efter udgivelsen. Det ville da være smukt og fantastisk, men i første omgang er min ambition at skrive, at blive ved med at skrive, og forhåbentlig at kunne glæde nogen med resultaterne.

Hvem er Kane? (part 1)

kanetrivia1

De mere trofaste læsere, og dem der har fulgt mig på tæt hold gennem årene, kender allerede lidt til Kane. I takt med at jeg fik min første korrekturlæser og tro rettepen, Christian, begyndte jeg også lige så stille, at øve mig i at lade Kane få liv uden for min computer. Jeg begyndte at snakke mere om ham. Jeg begyndte at åbne op for tanken om en dag at kunne tilføje forfatter på CV’et.

For øjeblikket sidder jeg midt i den første redigeringsfase og grubler over detaljer der skal rykkes fra kapitel 9 til Guderne skal vide hvor, overvejer om jeg skal slette dit eller dat og tænker over hvordan jeg får en hårdkogt actionsekvens, ind over en personlighed der i virkeligheden er meget lidt actionmindet i mit hoved. Det er ikke altid helt nemt, men jeg bevarer den positive sindsstemning indtil nu. De nætter hvor jeg får lyst til at kyle det hele af Helvede til, skal nok komme senere, er jeg sikker på, så det er jo med at tage starten med den bedste positive vibe. #lol Men jeg tænkte at det også var en god tid at reposte detaljer jeg har haft ude før, sammen med et par nye. En dag bliver det sikkert også et sjovt tilbageblik for mig selv, når jeg kan se hvordan enkelte detaljer har ændret sig gennem arbejdet.

Hvem er Kane?
Kane er bogens hovedperson, og undervejs kom jeg til at holde uendeligt meget af min lille dreng med det forpjuskede hår. Hans navn udtales Kayn, og det stammer fra irsk og gælisk og betyder ”kriger” eller ”kamp”. Netop betydningen var årsagen til at jeg valgte det, for der er ikke mange med dette fornavn i Danmark. På grund af oprindelsen valgte jeg at gøre hans far til historiker og af irsk afstamning, jeg bilder mig ind, at det dermed virker mere tilforladeligt, at hans forældre har givet ham så særpræget et navn.

Fint nok … Hvad laver han så?
Kanes historie begynder i virkeligheden længe før han selv blev født. Længe før vi mennesker begyndte at tælle tiden, skabte syv guder vores verden, og herskede over jordens ressourcer. Det gik ret fint, vi levede i fred og fordragelighed og tingene var stabile. Sådan blev det desværre ikke ved med at være, og en dag slap De Syv Synder fri i vores verden, og ændrede den til det værre. For at redde verdenen og vores eksistens, skabte De Syv Guder en ny verden, én hvor magi og fred stadig var en naturlighed. Vi mennesker blev ladt tilbage alene med vores egen skæbne, mens dværge og elvere blev bosat i Den Nye Verden.
Århundreder senere, i vores tid, er Synderne sluppet fri, og Den Nye Verden trues af ødelæggelse og mørke. En gruppe Oprørere sætter sig for at finde den ene, der ifølge Gudernes profeti kan redde deres tilværelse, en dreng fra vores verden. Kane. Men er han villig til at ofre sit liv for at redde en verden han ikke kender? Og hvad sker der, når han bedes ofre det eneste, der er mere værdifuldt end hans eget liv?

Kan det virkelig fylde en hel bog?
Ja. Ja, det kan det. Det udkast som jeg i dag sidder og redigerer i, var oprindeligt på 409 Word-sider. 102.518 ord totalt. Det var faktisk længere end jeg havde beregnet. Oprindeligt var min tanke 300-350 sider.

Okay, men hvad pokker fylder så så meget?
Ifølge mine testlæsere er det detaljerne. Og det har de vist rimelig meget ret i, så det vil jeg føje dem i, og skære lidt ned på. Jeg har åbenbart været for grundig, og undervurderet hvad de ”hopper på” uden at have fået et helt leksikon serveret først. Point taken.
Der er dog små detaljer, som jeg har fået flettet så diskret ind at jeg tror de får lov at blive. I hvert fald igennem den første redigering. En af dem, er noget så småt som en ringetone. Kanes nye mobiltelefon har en gammel Led Zeppelin klassiker som signal. Jeg nævner aldrig hvilken, for det er ikke relevant for den videre handling, men henvisningen skyldes at jeg hørte ”Stairway To Heaven” mens jeg skrev det oprindelige kapitel 2, som ringetonen kort nævnes i.

Du har da vel bedre detaljer end dét, ikke?
Det skulle jeg mene. En af de passager som jeg selv er ret glad for, har faktisk også fået ros fra flere af testlæserne, og dét varmer jo mit hjerte. Den befinder sig i det oprindelige kapitel 7, og er beskrivelsen af en ulv, men i fuld form viser den også en balance som jeg måtte tænke lidt over hvordan jeg skulle vise, uden at det blev for meget. Tilsyneladende slap jeg let omkring det.

Han løftede blikket fra jorden og det første han skuede, var den grove, stride pels, mørkegrå som en ulmende nat. Dens poter var større end hans håndflader, og kløerne skinnede i det spinkle lys fra solens nedadgående stråler. Det føltes som minutter, før hans blik nåede dens øjne, skinnende gule, store og med en pupil der udvidede sig. Næseborene vibrerede, og lyden, den skurrende lyd af en dyb rumlen, kom helt nede fra dens mellemgulv. Det føltes som al luft blev sparket ud af ham, som om verden stod stille. Det eneste der bevægede sig var en dråbe savl der faldt fra dyrets gab og ned på skovbunden.

Stay tuned, for en part 2 med 5 nye facts om mit lille hjertebarn.

Frygten for (og forventningerne til) kommende læsere

dreamlitt

Én ting er at sidde hjemme i sin sofa, med benene oppe, og få en fortælling til at flyde i Word-arket. Man synes selv at den spiller, og at det hele er tip-top. Så en dag, når bogstaverne har dannet tilpas mange ord, viser man det frem til andre, der viser sig at have en helt anden opfattelse af ens lille himmel, end den man selv havde. Og så er spørgsmålet; er det dem eller dig, der er forkert på den?

Jeg tror ikke at det er spørgsmål, der kan besvares. Det fantastiske ved litteratur er, at den er så alsidig, at der er en bog til enhver læser. Uanset alder, bopæl, interesser, uddannelse etc. så skal der nok være en bog, som du vil synes om. Du skal bare finde den. Og når du gør det, er det fuldstændig lige meget hvad andre måtte mene om den. For du har fundet din boglige mage, og dét er det eneste der tæller.

Det er også den indstilling jeg har til mine egne fremtidige læsere. Med min forlagskontrakt underskrevet, og redigeringsarbejdet påbegyndt, har jeg fået den første feedback fra min officielle redaktør og testlæsere. Jeg har tygget mig igennem ros, men også konstruktiv kritik af ting, som blev opfattet helt anderledes end jeg skrev dem. Og det må jeg arbejde med.

kontrakt

Jeg har været så heldig at havde et fast samarbejde med Christian Dirksen, som allerede inden jeg sendte mit manuskript ind, satte de første mange røde streger. Jeg har også været igennem Charlotte fra Skriveværkstedet, med et par kapitler. Jeg har i de senere år fået flere og flere kontakter inden for bogverden, der selv har været det samme igennem, som jeg går igennem nu. Og hver og én af de oplevelser har været med til at ruste mig, til det der kommer. Til at se sandheden i at min bog aldrig vil kunne fange alle derude. Og at det er ok.

Jeg siger ikke, at det ikke vil gøre lidt ondt, at se en anmelder give Kane én stjerne og sable ham ned for at være klassisk, intetsigende og hul. Eller hvad der nu måtte blive ment. For jo, det vil nive i hjertet, hvis en læser ikke kan se blot et lille lyspunkt i bogen. Men jeg er stor fortaler for at alle har ret til sin mening, så hvis ellers blot anmelderen holder en sober tone, så lover jeg, at jeg nok skal tage det med oprejst pande. En anmeldelse kan aldrig blive andet end en subjektiv vurdering: Hvad der er fedt for nogle, er måske et totalt flop for andre. Det vigtigste for mig, er bare at anmelderen holder en sober tone, og er konstruktiv i sin eventuelle kritik. Noget jeg heldigvis synes at de fleste danske bogbloggere er ret gode til. Derfor har jeg også besluttet at jeg vil se på nogle af mine forbilleder i dansk ungdomslitteratur, og tage ved lære af al den erfaring de har været så søde at tildele mig. Og jeg håber, at jeg vil kunne leve op til blot lidt af den gode stil som fx Louise Haiberg og Haidi W. Klaris viser over for anmeldere, bogbloggere, fans og læsere.